Suche
Asylansøgninger i Østrig fortsætter med at falde: Et år med forandringer!
Østrig registrerede et fald på 32 % i asylansøgninger i august 2025. Størstedelen kommer fra Afghanistan.
Asylansøgninger i Østrig fortsætter med at falde: Et år med forandringer!
I august 2025 fortsatte nedgangen i asylansøgninger i Østrig. Ifølge aktuelle rapporter er der i alt indgivet 11.622 asylansøgninger siden årets begyndelse, hvilket er et fald på 32 procent i forhold til samme periode sidste år, hvor der var 17.171 ansøgninger. Antallet af ansøgninger i august var 1.403, hvilket er 179 færre end i juli. Størstedelen af ansøgerne kom fra Afghanistan, hvor af 405 indberetninger i august kun 195 blev registreret som nye. Dette illustrerer en tendens til flere ansøgninger, da 4.545 af de samlede ansøgninger, der er indsendt i år, betragtes som originale, hvilket svarer til 39 procent.
Den nylige dom fra EU-Domstolen har ført til, at især kvinder, der er berettiget til beskyttelse, ansøger om asyl i Østrig, hvis de tidligere kun havde fået subsidiær beskyttelse. Denne ændring kan blandt andet påvirke dynamikken i asylansøgninger yderligere, mens der ved udgangen af august 2025 var registreret i alt 528.444 asylansøgninger i Europa, hvilket er et fald på 20 procent i forhold til året før. I løbet af denne tid har antallet af ansøgninger udviklet sig anderledes i nogle lande; Mens Letland (+18 procent) og Luxembourg (+8 procent) oplevede stigninger, faldt ansøgningerne i lande som Cypern (-65 procent) og Tyskland (-38 procent).
Negative beslutninger og udvisninger
I perioden fra januar til august 2025 blev 20.790 procedurer afvist eller indstillet i Østrig. Samtidig gav 1.269 mennesker frivilligt afkald på deres beskyttelse og forlod landet. Der blev givet asyl eller subsidiær beskyttelse i 6.984 sager. Det, der er særligt slående, er, at ansøgere fra Marokko, Georgien og Indien havde ringe chancer for at modtage asyl i august, hvilket understreger udfordringerne med at behandle asylansøgninger.
Ved udgangen af august var der også dokumenteret 9.080 deportationer, hvoraf 4.717 var frivillige og 4.363 blev tvunget. På dette tidspunkt rejser spørgsmålet sig om integrationen af asylansøgere i Østrig, eftersom hver anden person, der udvises, har fået en straffedom. Det høje antal på 619 Dublin-overførsler understreger Østrigs aktive rolle i det europæiske asylsystem, hvor disse procedurer især gavner afghanere, syrere og algeriere.
Østrig i en europæisk sammenhæng
Ser man på den overordnede situation, indtager Østrig en vigtig position i europæiske statistikker. Med hensyn til indbyggertal ligger landet på en 11. plads og i absolutte tal på en 9. plads inden for EU, efter Belgien, Schweiz og Holland, men foran Polen og Irland. Disse tal illustrerer de udfordringer og samtidig det ansvar, som Østrig har i håndteringen af asylansøgere og migration.
Skiftet i det politiske landskab afspejles også i den kritiske tilgang til tallene og udviklingen. Indenrigsminister Gerhard Karner understreger behovet for en stram asylpolitik, mens FPÖ kritiserer ham for hans besøg hos en Taliban-delegation og opfordrer til, at han træder tilbage. På trods af disse politiske stridigheder er fokus fortsat på foranstaltninger mod ulovlig migration og smuglermafiaen, som har ført til et fald i illegale grænseovergange.
Med hensyn til status quo for basale tjenester kan det siges, at der i øjeblikket bor 55.923 mennesker der, et markant fald fra næsten 93.000 i begyndelsen af 2023. Samtidig blev antallet af føderale kvarterer reduceret fra over 30 til i øjeblikket 8, hvilket afspejler reduktionen i infrastrukturen på grund af færre asylansøgninger. Demonteringen fortsætter allerede i Nickelsdorf og Hügel, hvor forældede faciliteter afspejler faldet i illegal migration.
Udviklingen omkring asyl og migration er fortsat et komplekst spørgsmål i Østrig, som fortsat diskuteres politisk og socialt.