Trump sender nationalgarden til Chicago – kaos eller sikkerhed?

Trump sender nationalgarden til Chicago – kaos eller sikkerhed?

Pentagon planlægger at udsende nationalgarden til Chicago allerede i september. Ifølge en rapport fra Wien.at Flere tusinde medlemmer af denne militære reserveenhed kunne blive udsendt. Disse oplysninger kommer fra Washington Post-rapporten, som citerer fortrolige embedsmænd. Det Hvide Hus og Pentagon har indtil videre afvist at kommentere planerne.

Midt i organisatoriske forberedelser udtrykte både Illinois-guvernør JB Pritzker og Chicagos borgmester Brandon Johnson skarp kritik af den amerikanske præsident Donald Trump. Pritzker anklagede Trump for at skabe kaos og planlægge autoritære angreb. Trump havde tidligere beskrevet Chicago som "kaos" og hånede borgmesteren.

Historisk kontekst og planlagte operationer

Mobiliseringen af ​​nationalgarden er en del af en bredere strategi, som Trump forfølger. Tilbage i juni sendte han 4.000 medlemmer af Californiens nationalgarde og 700 marinesoldater til Los Angeles for at dæmme op for kriminalitet der. Bevægelsen fulgte efter voldelige protester efter ICE-razziaer, som også modtog stærk kritik fra lokale ledere. Borgmester Karen Bass og guvernør Gavin Newsom udtrykte bekymring over udsendelsen.

Nationalgarden har en lang historie, der går tilbage til militserne i 1636. Den består af Army National Guard med omkring 325.000 soldater og Air National Guard med omkring 105.000 soldater. Normalt ligger kontrollen med nationalgarden hos staterne, men præsidenten kan tage kommandoen i særlige situationer, såsom en national nødsituation. Sådan er nationalgarden indsat under præsidentens ordre i Washington D.C.-området relativt direkte og mindre kontroversielt.

Kontroverser omkring Trumps handlinger

Trump indtager en kontroversiel holdning til indsættelse af nationalgarden i forskellige byer. Kritikere, herunder demokratiske guvernører, kalder hans mobilisering et alarmerende magtmisbrug. Tidligere mobiliserede Trump senest nationalgarden under protester efter George Floyds død i 2020. Indsættelsen mod en guvernørs ønske er højst usædvanlig og ses som en alvorlig eskalering, der minder om tidligere politiske kriser.

Politiets statistikker viser heller ingen stigning i kriminalitet i de berørte byer. På spørgsmålet om, hvorvidt Chicago ville være den næste, der skulle "fixes", svarede offentligheden med bekymring. Den militære intervention ser derfor ud til ikke kun at være et svar på den lokale situation, men kan også være en del af Trumps større nationale strategi.