Topmøde om budgetomlægning: Kan de føderale og statslige regeringer spare?

Topmøde om budgetomlægning: Kan de føderale og statslige regeringer spare?

Onsdag den 1. april 2025 vil en afgørende topmødediskussion finde sted mellem de føderale, lokale og statslige regeringer, som vil fokusere på den presserende nødvendige budgetomstrukturering. Dette skridt er af central betydning for regeringen, da 2024-underskuddet på 4,7 procent af bruttonationalproduktet (BNP) ses som skærpende. Rapporteret i denne sammenhæng wien.at at deltagerne, herunder regeringsledelsen samt finansminister og statssekretær, gerne vil blive enige om reformer for at aflaste budgetsituationen.

En nøglefaktor i det høje underskud er det store antal lande, der forlader landet. nachrichten.at fremhæver, at omkring 0,9 procentpoint af underskuddet kan henføres til forbundsstaternes budgetter, hvilket viser, at de næppe overvejer besparelser, når de konsoliderer deres budgetter. Tværtimod kræver statsguvernører yderligere ressourcer og ser ud til at være uvillige til at tage ansvar. Denne holdning kan hæmme reformprocessen betydeligt.

De økonomiske rammebetingelser

Den nye gæld for Østrig i 2024 vil beløbe sig til 22,5 milliarder euro, hvor udgifterne stiger med 8,8 procent til 242,8 milliarder euro. Samtidig stagnerer omsætningen med en stigning på kun 4,9 procent til 271,3 milliarder euro. Eksperter ser disse forskelle som et stort behov for handling. Finansministeren understreger derfor behovet for en fælles indsats for at omlægge budgettet.

Ud over problemet med ny gæld oplyser Østrigs Statistik, at Østrigs samlede gæld nu er nået op på 394,1 milliarder euro, hvilket svarer til en per capita-gæld på knap 43.000 euro. Denne værdi skaber yderligere udfordringer i forhold til overholdelse af Maastricht-kriterierne, som siger, at den offentlige gæld ikke må overstige 60 procent af BNP statistik.at rapporteret.

Udsigt til de næste trin

Mens de første stramninger til at omstrukturere budgettet træder i kraft i dag, er der allerede stemmer fra politikere, der opfordrer til reformer i føderalismen og en styrkelse af skattemæssig autonomi. Ikke desto mindre er der en vis grad af skepsis over for sparemulighederne, især fra delstatsguvernørernes side. Tyrol er her et positivt eksempel, da delstatsguvernøren præsenterer lav gæld, mens andre kommuner, især Wien, falder i en stigende gældsfælde.

Efter den store samtale i Kancelliet ventes en pressemeddelelse fra cheferne for de tre koalitionspartnere, som vil give yderligere information om resultaterne og de næste skridt. Politiske beslutningstagere står over for en balancegang: Engangsbesparelser skal kombineres med bæredygtige løsninger for effektivt at imødegå den økonomiske eksplosivitet.