Klimatjek fra 2026: Nye love skal afsløre klimapåvirkninger!

Klimatjek fra 2026: Nye love skal afsløre klimapåvirkninger!

Fra 1. januar 2026 vil hvert nyt udkast til føderal lov i Østrig være underlagt et klimatjek. Dette skridt blev vedtaget i Folketinget den 16. juni 2025 og tjener til at identificere og forhindre de klimaskadelige effekter af love og regler på et tidligt tidspunkt. Initiativet er et svar på folkeafstemningen om klimabeskyttelse i 2020, som modtog over 380.000 underskrifter og understreger det påtrængende ønske om mere ansvarlighed inden for klimabeskyttelse. Klimatjekket bliver en del af det eksisterende Effektorienteret konsekvensanalyse (WFA).

Klimatjekket kræver, at der udover de traditionelle økonomiske aspekter også fremover tages højde for effekterne på udledning af drivhusgasser og tilpasning til klimaforandringerne. Ministerierne vil være forpligtet til at analysere de økologiske konsekvenser af deres lovforslag for at skabe et gennemsigtigt grundlag for miljøindsatser, medier og offentlighed. Resultatet af klimatjekket er dog ikke bindende, hvilket betyder, at negative klimapåvirkninger ikke automatisk fører til en revision eller stop af projektet.

Etablering af servicepunkter

For at understøtte den nye proces vil der blive oprettet et servicepunkt i Klimabeskyttelsesministeriet, der skal levere et digitalt "klimatjekværktøj". Dette servicepunkt vil arbejde i samarbejde med det føderale miljøagentur og andre ministerier. Trods indførelsen af ​​klimatjekket er der dog bekymringer: Sigrid Stagl, der er klimaøkonom, understreger, at der skal mere engagement til, når man skal håndtere tiltag, der har negative klimapåvirkninger.

Julia Herr, SPÖs næstformand for klubben og klimaordfører, understreger behovet for at tage højde for klimaet i alle projekter. Klimatjekket skal sikre, at klimabeskyttelse spiller en central rolle i lovgivningen og ikke kun ses som et parallelt hensyn.

Langsigtede klimamål

Den juridiske ramme med hensyn til klimabeskyttelse er ikke ny, men er baseret på internationale aftaler som rammekonventionen om klimaændringer af 1992 og Kyoto-protokollen fra 1997. Disse traktater definerede forpligtelser til at reducere drivhusgasser. I øjeblikket sigter Paris-aftalen på at holde de globale temperaturstigninger under 2°C, og der arbejdes på at begrænse stigningen til 1,5°C. Klimamålene bør fornyes hvert femte år i fremtidige nationale bidrag til reduktion af drivhusgasudledninger for at dokumentere og justere fremskridt.

Udviklingen i Østrig er i tråd med disse internationale bestræbelser og søger at skabe en national lovramme, der effektivt kan understøtte klimamål. Ud over de nye regler om klimatjek er der også nye våbenlove, der blev vedtaget efter skyderiet i Graz, hvilket afspejler den bredere sociale diskussion om sikkerhed og miljøbevidsthed.