FPö angreb: milliarder i finansiering til ngo'er i Østrig under mistanke!

FPö angreb: milliarder i finansiering til ngo'er i Østrig under mistanke!

Diskussionen om finansiering af ikke -statslige organisationer (ngo'er) i Østrig har for nylig fået intensitet. Den 26. august 2025 offentliggjorde den føderale regering et omfattende overblik over betalinger til 725 organisationer, der har modtaget i alt 4,3 milliarder euro siden oktober 2019. Dette omfattende beløb inkluderer økonomiske ressourcer for non -profit organisationer, foreninger og institutioner, hvorved 3,3 milliarder euro er blevet strømmet på offentlige universiteter alene. Den vigtigste kritiske stemme i denne debat er FPö, der indsendte en kollektiv anmodning med over 2.100 spørgsmål til mere end 200 sider og mistænker et muligt misbrug af skattemillioner på dette område.

Især kritiserede FPö, at den ikke modtog nogen oplysninger om medlemskab af ministeriets medarbejdere i 725 organisationer. Som årsagen til denne mangel på gennemsigtighed erklærede den føderale regering, at disse oplysninger ikke falder ind i eksekveringsområdet for afdelingerne og annoncerede en finansieringsopgaver til overvågning af eksamener og kontroller for finansieringsudgifterne. I denne sammenhæng kritiserer FPö betalingerne som et muligt spild af penge for ikke-krævede ting, mens de grønne værdsætter denne påstand mod ngo'er, såsom [5min.at] (https://www.5min.at/520250840/ngo-foerungen-im-fokus-fpoe-tack- deferred/) rapporteret.

Baggrund for påstandene

Causa omkring ngo'erne er yderligere drevet af en korruptionsskandale fra 2022, som udløste debatten om EU -midler til sådanne organisationer. En rapport fra EU -Domstolen for revisorer kritiserede manglen på gennemsigtighed med hensyn til de midler, der flyder fra EU til ngo'er. Laima Andrikienė, medlem af Domstolen for revisorer, kommenterede den uigennemsigtighed i EU -finansieringen og opfordrede til yderligere kontroller for at sikre, at EU -værdierne respekteres af de finansierede organisationer. I årene 2021 til 2023 modtog ngo'er mere end syv milliarder euro i centrale politiske områder, såsom samhørighed, forskning, migration og miljø, og der er en konstant tvist i Europa-Parlamentet om tildelingen af ​​disse fonde, rapporter [httpps://www.tagesschau.de/ausland/europa/ngo-u-finanzierung-100.hml).

I det nuværende politiske klima kritiseres EPP -fraktionerne, inklusive CDU og CSU, også. Det drøftes, at midler på ngo'er bruges til lobbyvirksomhed, og der er potentielle overtrædelser af retsstatsprincippet fra nogle af disse organisationer i rummet. Monika Hohlmeier fra CSU understreger, at EU -midler ikke må bruges til at undergrave retsstaten. På den anden side forsvarer ngo'erne sig mod disse beskyldninger og påpeger, at der ikke er tegn på regelmæssige overtrædelser eller misbrug.

Reaktion på påstandene

Diskussionen om NGO -finansieringen er oprørt af en politisk kontrovers, der også påvirker engagement i civilsamfundet. Nogle EU -parlamentsmedlemmer frygter, at konservative kræfter i parlamentet kunne skubbe disse engagementer tilbage, især inden for områder som klimabeskyttelse. Daniel Freis fra Grønne taler om en koordineret kampagne mod civilsamfundet i Bruxelles og kræver mere gennemsigtighed for alle modtagere af EU -midler.

Spørgsmålet forbliver anspændt, både på nationalt og EU -niveau, og beskyttelsen af ​​civilsamfundet ses af mange i politik som i stigende grad i fare. Oproar over NGO-finansiering er ikke kun et østrigsk fænomen, men spiller en afgørende rolle i den større kontekst af diskussionen om rollen og finansieringen af ​​ngo'er inden for EU, som [exxpress.at] (https://exxpress.at/politik/oesterreichsicher-ngo-plex-ufdeck-43-mrddd-al-7255-organization viser.