Elfriede Jelinek: Jeg er ikke død! - Falsk rapport chokerer fansen

Elfriede Jelinek: Jeg er ikke død! - Falsk rapport chokerer fansen

Österreich - Tirsdag eftermiddag den 17. juni 2025 spredte nyheder om den formodede død af den østrigske Nobelpris for litteratur Elfriede Jelinek (78) på Internettet i et hurtigt tempo. Kontoen på X (tidligere Twitter), der satte budskabet i verden, viste sig senere at være en hoax. Situationen illustrerer de udfordringer, som falske rapporter på sociale medier har. Den østrigske forfatter reagerede roligt på denne falske rapport og gjorde det klart: "Det er anden gang, at jeg er død. Jeg bor stadig."

Nyheden om Jelineks påståede død blev oprindeligt offentliggjort på den falske konto kl. 1:40. Kl. 02:08 Svimmelheden kom frem, da operatøren af kontoen, den italienske journalist Tommasso Debedetti, indrømmede, at det var en hoax. DeBenedetti er ikke fremmed for en verden af falske rapporter: Allerede i 2020 skabte han en opstemning med en falsk dødsrapport om Opera Stars Plácido Domingo. Som et resultat bekræftede Nora Gottschalk, talskvinde for Rowohlt, at rapporten om Jelineks død ikke opfyldte sandheden. Talrige østrigske og tyske medier, herunder "DER Standard", rapporterede først om den falske rapport og undskyldte senere for distributionen.

Problemet med falske nyheder

Denne episode er ikke en isoleret sag, men er involveret i en bekymrende udvikling, der bliver stadig vigtigere i den digitale tidsalder. Som rapporter bpb, er der en stigende spredning af falske nyheder, forkert formation og desinformation, der specifikt er spredt i sociale medier. Sådanne falske eller vildledende oplysninger bringer ikke kun til offentlighedens tillid til medierne, men også på politiske institutioner.

Undersøgelser viser, at usikkerheden forårsaget af falske nyheder også kan tilskrives lav tillid til medierne. Især valgåret 2016, hvor Donald Trump blev valgt til præsident, og Brexit -folkeafstemningen har givet anledning til debatten om falske nyheder. Videnskabelige undersøgelser fremførte, at mindre end 1 % af det indhold, som brugerne ser i sociale netværk klassificeres som falske nyheder. Ikke desto mindre kan selv små dele af falske oplysninger have betydelige effekter på udtalelsesdannelse og valgresultater.

foranstaltninger til bekæmpelse af desinformation

For at gribe ind mod spredningen af falske nyheder blev der taget forskellige initiativer. EU har lanceret programmer som "EU vs. Disinfo" og Det Europæiske Digital Media Observatory for at få desinformation under kontrol. Mediekendskab betragtes også som en central tilgang til bekæmpelse af falske rapporter. Det handler ikke kun om viden om viden, men også om en kritisk undersøgelse af medieindhold.

I forbindelse med Jelineks falske rapport bliver det særligt klart, hvor vigtigt det er at blive informeret om mekanismerne for falske oplysninger. Mediekendskab er vigtig for at fremme tilliden til alvorlige informationskilder og genkende tvivlsomt indhold. Episoden omkring Elfriede Jelinek viser ikke kun risikoen for falske nyheder, men også behovet for forbedret medieuddannelse i samfundet.