Trump og Iran: Forhandlinger eller militær eskalering?

Trump og Iran: Forhandlinger eller militær eskalering?

Teheran, Iran - Spændingerne mellem USA og Iran øges igen, især med hensyn til det kontroversielle iranske nukleare program. Præsident Donald Trump sendte et tilbud om forhandlinger til den iranske Ayatollah Ali Khameni i begyndelsen af marts, som han præsenterede som en mulighed for en diplomatisk løsning, samtidig med at de truede militære konsekvenser. I et nyligt brev bad Trump Iran om at sætte sig ned ved forhandlingsbordet i betragtning af de stigende sanktioner. Frem for alt sigter disse sanktioner mod at blokere iransk olieeksport, der repræsenterer en væsentlig udenlandsk valutakilde for landet. Iran beskyldes af De Forenede Stater for at udvikle atomvåben i form af et civilt nuklearprogram, der har advaret Afghanistan og Israel.

I sin årlige tv -tale i det persiske nytår afviste Nowruz, Khameneis Trumps tilbud "bedrag", men understregede på samme tid, at muligheden for samtaler ikke kategorisk blev udelukket. Khamenei forklarede, at amerikanske trusler mod Iran ikke "gør noget" og var ikke imponeret af det pres, som Trump havde sat. Udenrigsminister Abbas Araghchi beskrev brevet som "mere en trussel", men indså også, at der kan være muligheder for at vende tilbage til forhandlingsbordet. Araghchi annoncerede, at Teheran vil annoncere sit svar til Trumps brev i de kommende dage.

baggrunden for argumenterne

På baggrund af denne udvikling underskrev den nukleare aftale i 2015 (fælles omfattende handlingsplan, JCPOA), hvorfra USA 2018 steg ensidig under Trumps formandskab. Oprindeligt tillod Irans aftale uran at producere uran op til en berigelse på 3,67 procent. Efter De Forenede Stater reducerede Iran gradvist sine forpligtelser og udvidede sit berigelsesprogram for at sikre tilstrækkelige forsyninger til dets nukleare behov.

En aktuel analyse fra International Atomic Energy Agency (IAEA) viser, at Iran nu beriger uran til op til 60 procent, hvilket nærmer sig 90 procent af de arme, der er egnede til våben. I februar havde landet en forsyning på omkring 606 pund høj -beriget uran - en dramatisk stigning sammenlignet med bestemmelserne i JCPOA. Analytikere advarer om, at både De Forenede Stater og Israel aldrig vil tillade, at Iran er udstyret med atomvåben, der brændte frygt for en muligvis militær konflikt.

Fremtidige forhandlinger og internationale reaktioner

Den internationale reaktion på stigningen i uranberigelse fra Tehrans side er bemærkelsesværdig. I en rapport fra Axios satte Trumps brev en "to-måneders frist" for en ny nuklear aftale, men uden at ringe til konkrete data. I et interview med Fox News sagde Trump, at han gerne ville have en forhandling, men advarede på samme tid om, at "noget vil ske". De Forenede Stater og Israel har besluttet at mødes i næste uge for at diskutere Irans nukleare program, mens Rusland har signaleret dets vilje til at hjælpe mæglingen mellem Washington og Teheran.

Forhandlinger om det nukleare program lever i et komplekst politisk miljø. Mens Iran har Hardliner, der under pres, under en garanti for, at fremtidige amerikanske præsidenter ikke kan komme ud af en ny aftale, er den amerikanske administration under præsident Biden tilbageholdende med at acceptere denne påstand. Dette illustrerer de udfordringer, der møder begge sider, mens de prøver at finde en diplomatisk sti i en stadig mere anspændt situation.