Sidste generation: anklager mod klimaaktivister – en protest i vores øjne!

Sidste generation: anklager mod klimaaktivister – en protest i vores øjne!

I maj 2023 gennemførte den offentlige anklagemyndighed i München en storstilet razzia mod den kontroversielle "Sidste Generation"-gruppe. Denne aktion blev koordineret af det bayerske centralkontor for bekæmpelse af ekstremisme og terrorisme (ZET) og statens kriminalpoliti. I alt 170 politibetjente ransagede 15 ejendomme i syv føderale stater, hvilket førte til betydelig kritik og argumenter i retten.

Som et resultat af razziaen blev fem medlemmer af den sidste generation sigtet for mistanke om at danne en kriminel organisation. Den regionale domstol i München I gav i første omgang ingen detaljer om de specifikke påstande, og selve anklagen blev bekræftet af gruppen. Uskyldsformodningen gælder indtil retssagen.

Undertrykkende tiltag og kritik af tilgangen

Anklagemyndighedens handlinger, herunder aflytning af en af ​​gruppens pressekontakter, blev set som problematiske af journalistforeninger. Men domstolene i München vurderede, at disse handlinger stort set var lovlige. Last Generations hjemmeside blev midlertidigt lukket ned under efterforskningen med henvisning til, at gruppen var blevet klassificeret som en kriminel organisation.

Klimabeskyttelsesminister Robert Habeck kommenterede situationen og beskrev eftersøgningsoperationen som "fuldstændig absurd". Amnesty International kritiserede også efterforskningen kraftigt og talte om et "angreb på retten til fredelig protest." I en omfattende rapport om situationen i Europa finder organisationen, at mange regeringer systematisk begrænser retten til fredelig forsamling. Demonstranter bliver ofte kriminaliseret og stigmatiseret, hvilket truer selve naturen af ​​retten til at demonstrere.

Anklager og mulige sanktioner

Hovedanklagerne mod medlemmerne af den sidste generation fokuserer på agitation som led i tidligere stort set ophørte vejspærringer. Carla Hinrichs, en tidligere talskvinde for gruppen og en af ​​de anklagede, har understreget, at forbrydelserne er af mindre betydning, og at gruppen primært har til formål at skabe opmærksomhed om klimakrisen. Hvis hovedmændene bliver dømt skyldige, risikerer de straffe på op til fem års fængsel og i særligt alvorlige sager endda op til ti år.

Hinrichs støttede hendes holdning ved at sige, at fredeligt protesterende mennesker bør fordømmes for at bringe dårlige nyheder, hvilket illustrerer, hvor presserende klimakrisen er.

Situationens kompleksitet forstærkes af, at der allerede er rejst lignende anklager mod medlemmer af gruppen i Brandenburg på grund af angreb på forskellige faciliteter mellem april 2022 og maj 2023. Det er endnu uvist, om retssager vil finde sted.

Samlet set viser denne begivenhed de stigende spændinger mellem retten til at protestere og statsundertrykkelse i Tyskland, hvilket rejser en række spørgsmål om bevarelsen af ​​demokratiske frihedsrettigheder. Situationen er også bekymrende set fra Amnesty Internationals perspektiv, da organisationen har observeret en stigning i undertrykkende foranstaltninger for at undertrykke dissens.

Debatten om den sidste generation rejser ikke kun spørgsmål om definitionen af ​​kriminalitet i miljøbeskyttelsessammenhæng, men kaster også lys over statsinstitutionernes rolle i håndteringen af ​​borgerprotester. Annie Duchrow, generalsekretær for Amnesty International i Tyskland, appellerer til at anerkende betydningen af ​​fredelig protest for rettigheder og friheder og til kritisk at overvåge den aktuelle udvikling.

For mere information, læs de detaljerede rapporter Cosmo, tz og Amnesty International.