Valg i Myanmar: Militariseret stemme eller tilbagevenden til demokrati?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Kontroversielle parlamentsvalg under militær kontrol begynder i Myanmar den 28. december 2025, og adskillige boykotter er blevet annonceret.

Am 28. Dezember 2025 beginnen in Myanmar umstrittene Parlamentswahlen unter militärischer Kontrolle, zahlreiche Boykotte angekündigt.
Kontroversielle parlamentsvalg under militær kontrol begynder i Myanmar den 28. december 2025, og adskillige boykotter er blevet annonceret.

Valg i Myanmar: Militariseret stemme eller tilbagevenden til demokrati?

Første runde af det kontroversielle parlamentsvalg begyndte i Myanmar søndag. Disse valg er det første, der finder sted siden militærkuppet i februar 2021, der væltede Aung San Suu Kyis demokratiske regering. Valgstederne åbnede kl. 06.00 (lokal tid) i byer, herunder Yangon, Mandalay og Naypyidaw, en del af en tre-faset valgproces, der vil fortsætte i de kommende uger. Anden runde er planlagt til den 11. januar og den tredje den 25. januar. Resultater forventes at blive offentliggjort i slutningen af ​​måneden, rapporter wien.at.

Militærjuntaen har beskrevet valget som en tilbagevenden til demokratiet. Kritikere opfatter det derimod som et "fupvalg" med det ene formål at legitimere generalernes magt. I de senere år har juntaen mistet kontrollen over dele af landet, da Myanmar er rystet af en borgerkrig, der har efterladt titusinder døde og mere end 3,3 millioner fordrevne. Oppositionen opfordrede til en boykot af valget, og mange politiske grupper nægtede at stille op under de nuværende forhold. Disse valg er under streng indflydelse af militærregeringen, som reagerede på afstemningen med massive sikkerhedsforanstaltninger. Bevæbnede vagter og militærkøretøjer er til stede ved valgstederne, især i store byer som Yangon, hvor sikkerhedstilstedeværelsen er særlig tung AP Nyheder.

Den politiske situation i Myanmar

Aung San Suu Kyi, Myanmars tidligere valgte leder, er ude af stand til at deltage i valget på grund af en kontroversiel fængselsdom på 27 år. Hendes parti, National League for Democracy (NLD), blev opløst i 2023 efter at have nægtet at registrere sig under de nye militære regler. Ifølge Assistance Association for Political Prisoners er over 22.000 mennesker fængslet for politiske lovovertrædelser, mens mere end 7.600 civile er blevet dræbt af sikkerhedsstyrker siden 2021. Menneskerettighedssituationen i Myanmar er blevet dramatisk forværret, hvilket har tvunget internationale organisationer til at handle. FN's menneskerettighedschef har fremhævet stigende vold og intimidering.

De internationale reaktioner på valget er delte. Mens vestlige lande kritiserer valget kraftigt, ser nabolande som Kina, Indien og Thailand ud til at støtte militærjuntaen og kan se valget som en stabilitetsfaktor. Juntaen håber at opnå international legitimitet gennem disse afstemninger, selvom den er ude af kontrol over mange områder, og oppositionsgrupper i oprørskontrollerede områder har annonceret boykot ifølge rapporter DW.

Samlet set ser det ud til, at befolkningen i Myanmar har ringe interesse for valget, som finder sted på baggrund af en langvarig borgerkrig. Anonyme diplomater påpeger, at valget ikke vil løse presserende problemer, som befolkningen står over for. I stedet frygter mange, at militærjuntaen yderligere kan øge sin undertrykkelse efter valget. Mens der er registreret betydelige territoriale gevinster i det nordlige Shan-stat, er situationen fortsat anspændt og usikker for mange mennesker i landet.