FPÖ angriber nyt asyludkast - ramaskrig over nødplaner!

FPÖ angriber nyt asyludkast - ramaskrig over nødplaner!

Der er et stærkt fokus på den aktuelle udvikling i Østrigs asyl- og migrationspolitik, især siden FPÖ (Østrigs Frihedsparti) kritiserede udkastet til 15a-aftale mellem den føderale og delstatslige regering. Dette udkast er afgørende, da det kommer i forbindelse med EU's asyl- og migrationspagt, som skal implementeres i juni 2026. Lille avis rapporterer, at udkastet blev beskrevet som "en tilgang grænsende til et ultimatum" af FPÖ-statsrådene Hannes Amesbauer, Martin Antauer, Wolfgang Fürweger og Thomas Dim.

Udkastet lægger op til væsentlige ændringer, herunder en ny indgrebsret, som hænger sammen med erfaringerne fra 2015 og 2016. Dengang førte lignende rettigheder til oprettelsen af ​​containerlandsbyer og store kvarterer. Kritikere frygter, at dette kan føre til tvangsindkvartering af flygtninge igen i lyset af samfundets modstand.

Kritik af beredskabsplaner

Derudover udtrykker FPÖ bekymring over de nødplaner, der kræver, at forbundsstaterne opretholder kapaciteten til basal omsorg for migranter. Disse forpligtelser kan medføre betydelige ekstraomkostninger. Udkastet foreskriver endvidere, at tilsyn med etablering og lukning af føderale plejefaciliteter i krisesituationer kan ske uden samråd med forbundsstaterne. Indenrigsministeriet har dog lagt vægt på, at den universelle indgrebsret ikke længere har eksisteret siden 2018 og derfor ikke er med i det nuværende udkast.

Et centralt punkt i debatten er den særlige hensyntagen til udsatte gruppers behov som mindreårige og alvorligt syge. Indenrigsministeriet har gjort det klart, at sårbarhed vil blive behandlet i de enkelte brugersager.

EU's asyl- og migrationspagt

Selve EU's asyl- og migrationspagt, som blev vedtaget i foråret 2024, er et andet vigtigt aspekt, der spiller en rolle i diskussionerne om østrigsk politik. Den indeholder procedurer ved EU's ydre grænser, der forhindrer migranter uden en chance for asyl i at fortsætte deres rejse og muliggør tilbagevenden fra grænselejre. Kritikere hævder, at pagten fører til en isolation af Europa og ikke garanterer tilstrækkelig beskyttelse af menneskerettighederne. Ludwig Boltzmann Instituttet fremhævet, at en ny solidaritetsmekanisme vil fordele ansvaret for at modtage asylansøgere mellem EU-medlemsstater, selv om nogle stater kan købe sig ud af denne forpligtelse.

Reaktionerne på pagten er delte; Mens nogle EU-stater, især i Sydeuropa, efterlyser en mere retfærdig fordelingsnøgle, er lande som Polen afhængige af strenge isolationsforanstaltninger. Rapporter om pushbacks, hvor flygtninge ulovligt presses tilbage, illustrerer det voksende problem ved Europas ydre grænser og repræsenterer en klar overtrædelse af EU-lovgivningen og Genève-flygtningekonventionen Europaimlehr.de.

Overordnet står det klart, at udviklingen i den østrigske asyl- og migrationspolitik er tæt forbundet med de nye europæiske krav. FPÖ's krav om en dispensation for Østrig fra migrationspagten samt diskussionen om en Steiermarks grundlæggende servicelov illustrerer de komplekse udfordringer, som politikerne står over for. Disse debatter er ikke kun vigtige i Østrig, men afspejler også paneuropæiske diskussioner om migration og asyl.