Wien i begivenhedsfeber: Ny arena i 2030 – mulighed eller risiko?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 18. november 2025 drøftede Wiens byråd den nye eventarena i Wien, som efter planen åbner i 2030, og understregede kravene til storskalaprojekter.

Der Wiener Gemeinderat diskutierte am 18.11.2025 die neue Eventarena in Wien, die 2030 eröffnet werden soll, und betonte die Anforderungen an Großprojekte.
Den 18. november 2025 drøftede Wiens byråd den nye eventarena i Wien, som efter planen åbner i 2030, og understregede kravene til storskalaprojekter.

Wien i begivenhedsfeber: Ny arena i 2030 – mulighed eller risiko?

Den 18. november 2025 besluttede byrådet i Wien det kommende byggeri af en ny eventarena, som efter planen skal være en af ​​de bedste multifunktionelle arenaer i Europa. GR Markus Ornig (NEOS) sammenlignede arenaen med en "pengeko" og understregede nødvendigheden af ​​dette projekt for byen. Selv om Ornig vurderede, at debatten om eventarenaen og den planlagte langdistancebusterminal hastede som lav, anerkendte han alligevel vigtigheden af ​​begge projekter.

Den nye eventarena, som vil have en kapacitet på op til 20.000 besøgende, er planlagt til at åbne i 2030. Den er beregnet til at være et alsidigt mødested for koncerter, shows, sportsbegivenheder, messer og e-sportsbegivenheder, som [Wien] Holding](https://www.wienholding.at/Presse/Presseausversanden/Wien-Holding-Arena-gemeinderat-beschliesst-Finanzierungsteil-der-Stadt-Projektkonzept-bereitphase-laeuft-auf-Hochtouren) rapporterer. Derudover er arenaen planlagt og bygget efter de højeste standarder for bæredygtighed, eventteknologi og sikkerhed.

Budget og finansiering

Ifølge kommunalbestyrelsen bør byen Wien maksimalt bidrage med omkring 153 millioner euro til at finansiere byggeomkostningerne. CTS EVENTIM, den strategiske partner, er ansvarlig for planlægning, konstruktion, finansiering og drift af arenaen. Projektforberedelsesfasen er i fuld gang med rammebetingelserne for byggestart fastlagt inden udgangen af ​​2025.

GRin Barbara Huemer (GRØN) udtrykte bekymring for overholdelse af omkostninger og tidsplaner, da der ofte er opstået afvigelser i lignende storskalaprojekter. Hun kritiserede også udmeldingen om at modernisere Wiens hospitaler og påpegede de tilhørende fejlberegninger. Byen planlægger at modernisere alle klinikker inden 2040, selvom dette forventes at blive forsinket ud over 2030.

Langsigtede effekter og politiske udsagn

GR Filip Worotynski (SPÖ) understregede de langsigtede virkninger af store byggeprojekter og talte for tæt koordinering med den føderale regering. Han pegede på, at mange projekter blev gennemført med succes inden for både tids- og budgetrammer. På lignende måde mindede GR Hannes Taborsky (ÖVP) om ÖVP's initiativer til metrobyggeri i 1960'erne og 1970'erne og roste starten på byggeriet af Lobau-tunnelen. Samtidig udtrykte han bekymring over den føderale regerings andel af indtægterne for Wien og bystyrets budgetprognoser.

GRin Angela Schütz (FPÖ) talte for et renoveringsprogram på byens hospitaler og kritiserede forsinkelserne og de økonomiske huller. Hun henviste til de samlede omkostninger på anslået 6,6 til 7,9 milliarder euro for klinikkerne i 2040 og klagede over nedskæringerne i sundhedssystemet.

Den hasteanmodning blev overdraget borgmesteren og de berørte byrådsmedlemmer til behandling, mens oppositionens ønsker ikke fandt flertal. Det mangler derfor at se, hvordan planerne for eventarenaen udvikler sig, og hvilke udfordringer byen Wien stadig står over for.