Suche
Mein Konto
Villach: 91-årig husker krigens rædsler!
91-årige Helmuth Reisinger fra Villach beretter om minderne om Anden Verdenskrig og sin rolle som stiftende medlem af de væbnede styrker.
Villach: 91-årig husker krigens rædsler!
Helmuth Reisinger, 91 år og et "stiftende medlem" af de væbnede styrker, bor i Villach og giver villigt indblik i sine minder fra Anden Verdenskrig. Født den 24. februar 1934 i Ternitz, Niederösterreich, oplevede han tiden intensivt trods sin unge alder. De kraftige bombeangreb, der fandt sted under luftkrigen mod industrien i Linz og Wiener Neustadt, var særligt formgivende for ham. Disse minder er stadig meget nærværende for ham i dag. Reisinger rapporterer, at han ofte var vidne til tilfangetagelsen af nedskudte piloter, hvilket vakte en række følelser hos ham.
Luftkrigsførelse, især gennem brug af antiluftskyts, spillede en afgørende rolle i krigens forløb. Flak - en forkortelse for antiluftskyts - blev først udviklet under Første Verdenskrig og forbedret betydeligt gennem årene. I 1930'erne anerkendte mange lande behovet for specielle antiluftskyts. Den 8,8 cm Flak 18 blev en af Anden Verdenskrigs mest berømte kanoner og blev brugt ikke kun mod fly, men også mod landtropper. Efterhånden som krigen skred frem, blev brugen af luftværnsmissiler i stigende grad foretrukket, men det grundlæggende i luftværnsmissiler forblev til langt efter krigen, herunder i Bundeswehr ind i 1990'erne.
Forstyrrede bombefly og deres besætninger
Under luftangrebene var der et stigende antal flystyrt, hvis skæbne er mindre kendt. Historiker Nicole-Melanie Goll fra House of History Austria forsker i skæbnen for omkring 8.300 besætningsmedlemmer fra 1.058 amerikanske og britiske fly. Denne forskning er en del af projektet "Downed Allied Aircrew Database Austria", som er støttet af det østrigske videnskabsakademi. Et digitalt kort, der dokumenterer nedstyrtningsstederne, giver et dybere indblik i krigsoplevelserne og de faldne soldaters skæbner.
De brutale skæbner for de piloter, der blev misbrugt efter deres styrt, omfattede manglende assistance, verbale overgreb og endda lynchning. Dette skete efter en beslutning fra det nazistiske regime i 1944, der tilskyndede befolkningen til at handle aggressivt, efter at fjendens fly styrtede ned. Et eksempel på dette er den afroamerikanske pilot Walter P. Manning, som blev myrdet i april 1945. Hans drab er ikke en isoleret hændelse, men en del af en bredere tragedie, som har ramt mange andre piloter.
Sammenfattende viser det, at luftkrigen og de begivenheder, der er forbundet med den, såsom udviklingen af luftværnsvåben og de nedskudte bombeflys skæbne, er dybt forankret i østrigsk hukommelse. På trods af de forfærdelige oplevelser og de tabte liv, er der stadig håb om at komme overens med og forstå, hvad der skete dengang, for at lære lektier for fremtiden.