Skandale i parlamentet: Kaotiske protester af de venstre parlamentsmedlemmer!

Skandale i parlamentet: Kaotiske protester af de venstre parlamentsmedlemmer!

I de sidste par dage har adfærd fra parlamentsmedlemmer fra "La France Insoumise" -partiet (LFI) i det franske parlament medført en hård diskussion. Især under en tale fra Michel Barnier var der tumultusulære scener, der polariserede det politiske klima i Frankrig igen. Barnier, der optrådte i sin rolle som repræsentant for regeringen, stod straks over for en høj modstand fra LFI's rækker, hvilket rejser spørgsmålet om, hvordan sådanne optrædener påvirker den politiske debat.

Parlamentsmedlemmerne til LFI brød ud i et skrig kun få minutter efter talens start og viste således en form for protest, som mange opfattede som upassende. Med deres valgkort i hånden iscenesatte de en slags spil for at udtrykke deres utilfredshed med de politiske beslutninger. Sådanne handlinger giver indtryk af, at dette er en målrettet del af deres strategi for at arrangere sig mere end at have betydelige politiske argumenter.

Provokation i parlamentet

Denne opførsel var ikke første gang, at LFI henledte opmærksomheden på sig selv med provokerende handlinger. Tidligere hændelser, som f. De gentagne, ofte vulgære angreb fra Mathilde Panot, der beskyldte premierminister Elisabeth, der blev båret for at opføre sig antidalisk, afspejler denne ukonventionelle taktik.

I en spænding, som mange finder det uansvarligt, blev spørgsmålet rejst, om en sådan opførsel også ville være acceptabel i en virksomhedssammenhæng. Kunne man forestille sig, at medarbejdere i et firma trækker en sådan Gamin -butik og en sådan ondskab på et møde uden at frygte konsekvenser? Ville en sådan tone på et bestyrelsesmøde kunne tænkes?

Det er klart, at LFI's opførsel ikke kun påvirker politikerne selv, men også påvirker det offentlige image af politik som helhed. Ideen om, at parlamentsmedlemmer, der er betalt af den franske skatteyder, præsenterer sig på denne måde, vækker uforståelse. Endelig modtager disse repræsentanter en løn på omkring 5800 euro netto pr. Måned, hvilket meget få mennesker tildeles i arbejdsverdenen.

Et andet aspekt, der blev drøftet under Barnier -hændelserne, var politikernes reaktion. Selvom han endte med provokation, ser det ud til, at han havde besluttet ikke at reagere på oppositionens råb. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt man skal trække eller ignorere fornærmelser, er en effektiv strategi i politisk diskurs.

Den gentagne demonstration af LFI viser, at det synes mere vigtigt for dem at skabe følelser og drama end at gøre sig bekendt med dybden af ​​politiske spørgsmål. I fremtiden er det tilbage at se, hvordan den politiske diskurs i Frankrig vil reagere på sådan provokerende opførsel, og om der vil være en ændring i taktikker for at muliggøre mere alvorlige diskussioner.

Hvordan dynamikken i parlamentet vil udvikle sig, og hvilke konsekvenser dette kunne have for det politiske landskab i Frankrig, er stadig et spændende emne. Når alt kommer til alt er sådanne hændelser mere end blot blot shows, de bidrager til dannelsen af ​​mening og generel politisk kultur, hvor ikke kun parterne selv, men også vælgerne er involveret.

For borgere, der er berørt af Diskussionen, giver sådanne begivenheder mulighed for at tænke på typen af ​​politisk kommunikation og muligvis at tænke på staten for politiske diskurser i det moderne samfund.