Trump og Nobels fredspris: Macron sætter klare forhold!

Trump og Nobels fredspris: Macron sætter klare forhold!

Den 24. september 2025 kommenterede den franske præsident Emmanuel Macron en mulig tildeling af Nobels fredspris til den amerikanske præsident Donald Trump. Macron understregede, at Trump kun kunne vinde prisen, hvis han sluttede den nuværende krig i Gaza. I sin tale før FNs generalforsamling annoncerede Macron også anerkendelsen af ​​en palæstinensisk stat af Frankrig, der betragtes som et skridt mod fred mellem de to folk. Belgien og Monaco støtter også dette initiativ, mens NSA (National Security Agency) og Tyskland derimod fortsætter med at afvise Palæstinas anerkendelse, som [OE24] rapporterer.

Macron påpegede, at USA i modsætning til Frankrig leverede våben, der bruges i konflikten i Gaza. Denne støtte betragtes som problematisk af mange, fordi den bidrager til eskaleringen af ​​vold og hindrer fredsprocessen. Ifølge den israelske hær var der igen angreb i Gaza, hvor fem soldater blev dræbt. I denne sammenhæng foreslog Israels premierminister Benjamin Netanyahu Trump til Nobels fredspris og berettigede sin nominering med Trumps indsats for fred i forskellige regioner, som rapporteret.

Trump og perspektivet på et våbenhvile

Donald Trump var optimistisk med hensyn til en mulig våbenhvile i Gazastriben. Han mener, at Hamas er klar til at acceptere en. Et forslag til en 60-dages brandbrud er allerede på bordet. I denne sammenhæng rejste et israelsk forhandlingsteam til Qatar for at forhandle forholdene med Hamas. Trumps talskvinde annoncerede, at den amerikanske specialist Steve Witkoff vil rejse til Doha for at støtte forhandlingerne. Trump har erklæret afslutningen af ​​krigen i Gazastriben til en af ​​hans udenrigspolitiske prioriteter, ifølge [Taz].

Netanyahu forklarede også, at palæstinensernes sikkerhed skal forblive i Israels hænder. Et forslag indeholder et modtagelsescenter for 600.000 palæstinensere, der skal oprettes i den sydlige Gaza i brandpausen, som skal administreres af internationale partnere. Flere radikale kræfter i Israel kræver endda obligatoriske deportationer fra Gaza -befolkningen, som betragtes som en krænkelse af international lovgivning fra eksperter.

Historiske kontekst- og prisceremonier

I eftertid ses Nobels fredspris ofte kritisk. I 1994 blev prisen tildelt Yasser Arafat, Shimon Peres og Yitzhak Rabin for deres bestræbelser på at håndtere Oslo. Målet med denne aftale var at skabe en to -state -løsning, men centrale konflikter forblev uopløst, hvilket førte til en stigning i vold. Direktøren for Stockholm Peace Research Institute Sipri udtrykte for nylig skepsis over for fredens muligheder i 2024, en vurdering, der afspejler de udfordringer, som aktuelle fredsforhandlinger konfronteres, som [ORF].

Sammenfattende viser det sig, at indsatsen for fred i Mellemøsten stadig er kompleks. Udviklingen af ​​de sidste par uger giver håb om våbenhvile, på samme tid forbliver situationen anspændt og uklar. Macron og Netanyahu stiller klare krav til Trump, som kunne have indflydelse på den geopolitiske situation i regionen.