EU øger gasimporten fra Rusland: Hvor længe trods krigen?

EU øger gasimporten fra Rusland: Hvor længe trods krigen?

På trods af den igangværende konflikt i Ukraine og de tilhørende sanktioner øgede Den Europæiske Union (EU) sin gasimport fra Rusland med 18 % i 2024 sammenlignet med året før. Det kommer fra en rapport af wien.at ud. Stigningen i importen omfatter både gas leveret via rørledninger og flydende naturgas (LNG). På trods af politiske spændinger og EU's fokus på uafhængighed af fossile brændstoffer er efterspørgslen i blokken ikke vokset, hvilket førte til en stigning på næsten 60 % i gaspriserne i 2024.

I modsætning til EU's mål om at eliminere gasimporten fra Rusland inden 2027, har virkeligheden indtil videre udviklet sig anderledes. Især Italien, Tjekkiet og Frankrig har øget deres indkøb af russisk gas. En ny køreplan til at understøtte disse ambitioner vil blive præsenteret i de kommende uger. Ikke desto mindre er den kritiske situation forværret af Ukraines beslutning om ikke at tillade russisk naturgas gennem sit territorium siden begyndelsen af ​​2025.

Rekordimport af flydende naturgas

I 2024 nåede importen af ​​russisk LNG til EU et rekordhøjt niveau med en stigning på 19,3 % i forhold til 2023, da fr.de rapporteret. Det tyske statsejede selskab SEFE (Securing Energy for Europe GmbH) var en af ​​de største købere af russisk LNG, som blev købt omfattende i år. SEFE erhvervede i alt 58 forsendelser med en volumen på 4,1 millioner tons, en stigning på seks en halv gange i forhold til året før.

Tysk miljøhjælp og adskillige miljøorganisationer kræver en EU-dækkende embargo mod russisk LNG. Kritikere hævder, at LNG-import ikke er underlagt EU-sanktioner, hvilket får lande til at nægte ansvaret for den øgede import. Selvom nogle EU-lande har forbudt direkte import af russisk gas via deres egne havne, viser det sig at være problematisk at omdirigere den via andre lande.

Udfordringer og geopolitiske risici

Geopolitiske spændinger med USA udgør en yderligere risiko for europæiske energiforsyninger, især i betragtning af dens afhængighed af LNG-forsyninger fra udlandet. EU har sat sig som mål at intensivere energiforbindelserne med USA og diversificere alternative energikilder. En nylig rapport fra tagesschau.de viser, at Rusland i øjeblikket er den næststørste LNG-leverandør til EU med en andel på 16 %, efterfulgt af USA.

EU-Kommissionen planlægger helt at stoppe med at bruge russisk gas, hvad enten det er via rørledninger eller som LNG, inden 2027. Det bliver dog vanskeligere af medlemslandenes utilstrækkelige vilje til at skifte til alternative energileverandører. De igangværende investeringer i LNG-projekter og det faktum, at næsten halvdelen af ​​importen til EU kommer fra Rusland, udgør en stor udfordring.

For at sikre fremtidig forsyningssikkerhed må EU omgående genoverveje sin afhængighed af russisk gas og udvikle alternative strategier.