Overvågning af messenger-tjenester: Ny aldersgrænse skaber spænding!

Overvågning af messenger-tjenester: Ny aldersgrænse skaber spænding!

Den 19. juli 2025 vedtog det nationale råd i Østrig en lov, der regulerer overvågningen af ​​messenger-tjenester, hvis det er nødvendigt. Denne nye lov har allerede vakt opsigt, især blandt privatlivsforkæmpere. SPÖs statssekretær Jörg Leichtfried afviste kritikken som ubegrundet og understregede, at sikkerhedssituationen i Østrig gjorde en sådan foranstaltning nødvendig i betragtning af det øgede antal ekstremistiske forbrydelser og over 100 højrisikopersoner. Ifølge Leichtfried skulle en aldersgrænse på 15 år for brugen af ​​sociale medier også være implementeret inden årets udgang, en diskussion der blev indledt efter skudepisoden i Graz i juni.

Leichtfried og andre sikkerhedsmyndigheder, herunder indenrigsminister Gerhard Karner og chef for det føderale kriminalpoliti, Andreas Holzer, opfordrer til, at overvågningstilgangen udvides til at omfatte narkotikarelaterede forbrydelser. Overvågningen i henhold til det nye lovudkast bør kun finde sted efter kendelse fra et panel på tre dommere og under tilsyn af en retsbeskyttelsesansvarlig, som er hjemmehørende i Indenrigsministeriet og vil have adgang til de indsamlede akter. Anskaffelsen af ​​software til overvågning forventes at finde sted inden for de næste to år, selvom det fortsat er uklart, om det israelske firma "Dream Security" vil indgå i udvælgelsen.

Kritik af overvågningen af ​​messenger-tjenester

Overvågningen af ​​private, krypterede chats til retshåndhævelse er kernen i kontroversen omkring den nye lov. Paraplyorganisationen for den østrigske internetindustri (ISPA) har udtalt sig kraftigt imod forordningen. ISPAs generalsekretær Stefan Ebenberger advarede om, at sådanne foranstaltninger kunne skabe eller udnytte sikkerhedshuller, som også kunne udnyttes af kriminelle. Ebenberger understregede også, at ikke kun mistænkte, men også uinvolverede personer kunne udspioneres, hvilket ikke kan begrænses teknisk. Han slog til lyd for, at indgreb i grundlæggende rettigheder kun bør behandles i tilfælde af de mest alvorlige forfatningsstridige forbrydelser.

Den planlagte overvågning bør begrænses til meddelelser inden for en vis periode og være underlagt strenge sikkerhedskriterier. I denne sammenhæng blev der også henvist til en sag i Polen, hvor regeringen spionerede på oppositionen. Den nye lovgivning er mere præcis end det afviste føderale trojanske forslag fra 2019, men der er fortsat bekymring for, at der kan være en stigning i overvågningskravene efter et afværget angreb på en koncert.

Databeskyttelse og teknologisk overvågning

Digitalisering og nye teknologier stiller de nuværende databeskyttelseslove over for store udfordringer. Den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse (EDPS) er ansvarlig for at vurdere den teknologiske udvikling med hensyn til deres indvirkning på databeskyttelsen. Det understreger, at proaktiv teknologiovervågning er nødvendig for at beskytte privatlivets fred. Teknologier såsom centralbankers digitale valutaer eller forklarlig kunstig intelligens falder inden for EDPS' kompetenceområde, som også leder offentlige debatter om teknologirelaterede databeskyttelsesspørgsmål.

Behovet for samarbejde mellem databeskyttelsesmyndigheder og teknologiudbydere ses som stadig vigtigere. Et eksempel på disse tiltag er udviklingen af ​​Website Evidence Collector (WEC), som indsamler beviser for behandlingen af ​​personoplysninger og giver større indsigt for websiteadministratorer og brugere. Sådanne initiativer viser ønsket om en balance mellem sikkerhedsbehov og beskyttelse af privatlivets fred.