Russlands stabschef annoncerer eksplosiv efterårsoffensiv!

Russlands stabschef annoncerer eksplosiv efterårsoffensiv!

Russlands chef for generalstab Valery Gerasimov har annonceret en ny efterårsoffensiv i Ukraine. På trods af internationale opfordringer til forhandlinger fortsætter Rusland sin aggressionskrig med ændrede mål. De ukrainske væbnede styrker har opnået succes i de omtvistede regioner i Donetsk og Dnipropetrovsk ved at skubbe russiske tropper tilbage og endda omkranse dem i visse områder. Gerasimov rapporterer kontinuerlige angreb langs frontlinjen, men sætter alligevel strategiske opgaver for den kommende efterårsperiode. Han siger, at 99,7 procent af Ukraines Luhansk Oblast, 79 procent af Donetsk Oblast, 76 procent af Kherson Oblast og 74 procent af Zaporizhia Oblast er under russisk kontrol. Imidlertid kan disse tal ikke bekræftes uafhængigt.

Den russiske ledelse opfordrer til fuldstændig tilbagetrækning af ukrainske styrker fra Donetsk for et våbenhvile, men præsident Volodymyr Zelensky afviser dette. Zelensky betragter byerne Sloviansk og Kramatorsk som vigtige defensive bastioner, mens Rusland truer med at erobre dem. Russisk delegeret Kirill Dmitriyev har beskyldt europæerne for at forlænge konflikten ved at stille umulige krav. På samme tid kritiserer Rusland EU for den planlagte indsættelse af tropper for at sikre potentiel fred og taler mod repræsentanter fra NATO -landene. Europæiske lande beskylder på sin side Rusland for at have brugt taktik, der udelukkende sigtes mod at købe tid til nye militære angreb.

Internationale reaktioner og sanktioner

Kansler Friedrich Merz kommenterede også situationen og understregede, at Rusland kun vil opgive krigen, hvis den ikke længere er i stand til at føre den økonomisk og militært. Han fremhæver Ruslands mere aggressive tilgang mod ukrainske civile og opfordrer til øgede sanktioner mod det land, der invaderede Ukraine i 2022. Merz roser europæernes enhed om konflikten og ser Tyskland i en lederposition for at opnå enhed om spørgsmål om krig og fred.

På samme tid har EU besluttet flere pakker med målinger af sanktioner, der blandt andet inkluderer import- og eksportforbud samt udelukkelse af russiske banker fra Swift -systemet. Den seneste, 16. pakke med foranstaltninger siges at øge presset på præsident Vladimir Putin. På trods af embargoen fortsætter Rusland med at sælge olie, kul og gas, hovedsageligt til Kina og Indien. Ifølge rapporter leverede Rusland lige så meget flydende gas til Europa sidste år end nogensinde før og dermed genererede en indkomst på otte milliarder euro. Disse yderligere fonde strømmer ikke længere ind i National Welfare Fund, men bruges straks til militære opgraderinger.

Økonomisk udvikling og udfordringer

Den økonomiske situation i Rusland er formet af forskellige faktorer. Selvom den russiske økonomi i øjeblikket vokser med tre procent, afspejles dette ikke i befolkningens velstand. Udgifter til områder som sociale anliggender, uddannelse og sundhed falder på grund af det voksende militære budget. Prognoser viser en beskeden økonomisk vækst på 1,35 procent for dette år med stagnerende værdier i 2029. Derudover har virksomheder svært ved at finde arbejdskraft, hvilket delvis skyldes de krigsrelaterede ændringer.

De stigende priser og en inflation på 9,9 procent i januar 2025 fører til en anspændt økonomisk situation. Økonomi påvirker Ruslands mulighed for at låne penge på det internationale marked og stramme krisesituationen. I denne sammenhæng spiller Kina en central rolle, da det kaldes hovedhåndteringsområdet for vestlige halvledere og højteknologi. I mellemtiden forbliver udsigten til at vende tilbage til tidligere forhold mellem Rusland og Europa usandsynligt.