FPÖ advarer: Østrigs finansielle suverænitet er i fare som følge af EU-underskudsprocedurer!

FPÖ advarer: Østrigs finansielle suverænitet er i fare som følge af EU-underskudsprocedurer!

Østrigs nuværende budgetsituation giver anledning til bekymrede ansigter i politik. Østrigs Frihedsparti (FPÖ) beskriver situationen som kritisk og advarer om et "sort hul" i statsfinanserne, der lægger en tung byrde på økonomien. Især FPÖ giver både den tidligere og den nuværende forbundsregering, især det østrigske folkeparti (ÖVP), skylden for denne udvikling. Det forestående underskud på budgettet kan føre til en EU-underskudsprocedure i fremtiden, hvilket ville bringe landets finansielle suverænitet i fare. OTS rapporterer at FPÖ-parlamentsmedlem Michael Schnedlitz opfordrede til nyvalg som en løsning på et nationalrådsmøde.

Marterbauer, finansministeren, blev konfronteret af Schnedlitz med en presserende anmodning, der rejste spørgsmål om budgetkonsolidering. Under dette møde understregede Marterbauer, at udfordringerne var overskuelige, og at et dobbeltbudget var på vej. Han forsikrede, at budgetomlægningen ikke skulle øge rentebyrderne alt for meget og samtidig minimere de økonomiske afdæmpende effekter. Han understreger, at beslutninger træffes i Wien og ikke i Bruxelles.

Budgetkonsolidering og besparelsesforanstaltninger

Schnedlitz kritiserede også den føderale regering for utilstrækkelige tjenester på områder som sundhedspleje og pensionsydelser. Efter hans mening er Corona-politikken, såvel som sanktionspolitikken mod Rusland, ansvarlig for budgetproblemet. Marterbauer svarede, at budgetomlægning var en overordnet opgave for de føderale, statslige og lokale myndigheder. Der planlægges en sparepakke på 6,4 milliarder euro i 2023 og 8,7 milliarder euro i 2026, hvor de første tiltag forventes at få effekt allerede i 2023.

EU's prognoser for 2023 er bekymrende. WIFO anslår økonomisk vækst på -0,3 %, mens det estimerede føderale underskud er 3,3 % af BNP. Forbundsregeringen har allerede besluttet mere end 890 millioner euro i indtægtssideforanstaltninger for 2023 og planlægger at fokusere udgiftssiden til reformer inden for uddannelse og afskaffelse af klimabonussen. Marterbauer lægger dog også vægt på den positive udvikling, for eksempel i byggebranchen og forbrugsprocenten.

Prognoser og udsigter

Udsigterne for budgetsituationen er fortsat spændte. Den føderale regerings nettofinansieringsbehov anslås til 15,4 milliarder euro fra januar til september 2024. I samme periode steg udbetalingerne med 13,1 %, hvilket primært skyldes øgede pensionsudgifter og en ny finansiel udligning. Samtidig har omsætningsudviklingen, især inden for moms og i ejendomssektoren, fortsat været svag Det oplyser Parliament.gv.at.

Maastricht-underskuddet estimeres anderledes for 2024: BMF forventer et forhold på 3,3 % af BNP, mens Finansrådet antager et forhold på 3,9 %. Den offentlige gældskvote for 2024 anslås til 79,3 % af BNP på grund af det højere underskud og den lavere forventede vækst.

Diskussionen om Østrigs økonomiske situation rejser adskillige spørgsmål. Ifølge Marterbauer skal foranstaltningerne til budgetomlægning vælges af medlemslandene selv. Han ser FPÖ's bekymringer om national suverænitet som ubegrundede, da Østrig allerede har gennemført to ÜD-procedurer med succes. Behovet for en faktabaseret og rolig tilgang til budgetkonsolidering er dog fortsat væsentlig.