Israels angreb: Iran er blevet Mossads legeplads

Israels angreb: Iran er blevet Mossads legeplads

Før Israel i denne uge en hidtil uset Bølge af luftangreb startede mod Irans nukleare anlæg og højtstående militære ledere, var israelske efterretningstjenestemænd allerede hemmeligt trængt ind på fjendens territorium.

Mossad-operationer i Iran

Ifølge israelske sikkerhedsembedsmænd havde Mossads efterretningstjeneste smuglet våben ind i Iran for at bruge dem mod Irans forsvar forud for luftangrebene. En base blev oprettet til at affyre eksplosive droner inde i Iran, som senere blev brugt til at angribe raketkastere nær Teheran. Præcisionsvåben blev også smuglet ind for at neutralisere antiluftskytssystemer, hvilket banede vejen for det israelske luftvåben til at udføre over 100 angreb med mere end 200 fly i de tidlige timer fredag.

Vellykkede angreb og luftoverlegenhed

Planen om at deaktivere Irans forsvar ser ud til at have været vellykket; Israel sagde, at alle fly vendte sikkert tilbage efter de første bølger af angreb, hvilket tyder på israelsk luftoverlegenhed over dele af et land hundreder af miles væk. Oplysningerne indsamlet af Mossad i Iran gjorde det også muligt for det israelske luftvåben at målrette højtstående iranske befalingsmænd og videnskabsmænd.

Mossads hemmelige operationer

Mest bemærkelsesværdigt udgav Mossad videooptagelser fra nogle af sine operationer, der viser droner, der angriber tilsyneladende intetanende raketkastere. Dette understreger, hvor dybt de israelske efterretningstjenester, især Mossad, er trængt ind i nogle af Irans mest bevogtede hemmeligheder. Operationerne gjorde Mossad til en næsten ustoppelig styrke i Iran, der er i stand til at angribe nogle af landets mest højtstående embedsmænd og mest følsomme steder.

Konklusion om Mossads strategier

"Mossad har set Iran som dets legeplads i årevis," sagde Holly Dagres, senior fellow ved Washington Institute og kurator for det iranske nyhedsbrev. "Fra mordet på førende atomforskere til sabotagehandlinger mod iranske atomanlæg har Israel gang på gang bevist, at det har overtaget i denne skyggekrig, der åbenlyst er blevet udkæmpet siden de første gengældelsesangreb i april 2024."

En israelsk sikkerhedskilde rapporterer, at de seneste operationer krævede indsættelse af kommandosoldater, der opererede dybt i Teheran og på tværs af landet, mens de skjulte sig for at blive opdaget af Irans sikkerheds- og efterretningstjenester. Disse Mossad-hold målrettede mod luftværnsmissiler, ballistiske missiler og raketkastere, da det israelske luftvåbens angreb begyndte.

Langsigtet planlægning og implementering

Ifølge en anden sikkerhedskilde var Mossad-operationer år i planlægningen, der involverede både efterretningsaktiviteter og udsendelse af Mossad-kommandoer dybt bag fjendens linjer. Nogle af Mossad-kommandoerne opererede endda i selve den iranske hovedstad. Ud over dronebasen, som blev etableret længe før onsdagens angreb, indsatte kommandosoldaterne "præcisionsstyrede våbensystemer" nær iranske luftforsvarssystemer, som blev aktiveret samtidig med, at det israelske luftvåben begyndte at bombe deres mål. En anden operation brugte sofistikerede køretøjsmonterede våben til at angribe andre iranske forsvarssystemer.

Attentater som en del af strategien

Mossad-operationen omfattede også drabet på højtstående iranske embedsmænd. Israel har tidligere åbenlyst pralet om Mossads evne til at operere i Iran næsten ustraffet. Siden begyndelsen af ​​2010'erne har Iran anklaget Israel for at gennemføre en attentatkampagne mod landets atomforskere. Tidligere forsvarsminister Moshe Ya'alon erkendte indirekte de målrettede drab i 2015, da han sagde, at Israel ikke kunne holdes ansvarlig for den forventede levetid for Irans atomforskere.

De langsigtede konsekvenser for Iran

Fra 2007 til 2012 siges Israel at have udført fem hemmelige attentater, næsten alle i Teheran, ved hjælp af fjernstyrede bomber eller maskingeværer. Kun en af ​​Irans vigtigste atomforskere overlevede et mordforsøg, Fereydoon Abbasi. I sidste måned fortalte Abbasi til iranske statsmedier, at et angreb på produktionssteder ikke ville have en væsentlig indvirkning på tidslinjen for udvikling af en bombe, og tilføjede: "Vores kapaciteter er spredt over hele landet. Hvis de angriber produktionssteder, vil det ikke have nogen konsekvenser på vores tidslinje, fordi vores nukleare materiale ikke opbevares over jorden."

Abbasi var en af ​​de videnskabsmænd, der blev dræbt under Israels angreb natten over i Teheran. Mossads handlinger blev hurtigt meget omtalt. I begyndelsen af ​​2018 stjal Israel Irans nukleare arkiver fra Teheran og præsenterede efterretningskuppet i en direkte udsendelse fra Jerusalem. På engelsk viste Netanyahu arkivet frem, herunder hvad han sagde var kopier af 55.000 sider af iransk nuklear information og en præsentation af diske, som han sagde indeholdt 55.000 filer.

Kritik og sikkerhed i forholdet mellem Israel og Iran

Selvom Iran forsøgte at afvise Netanyahus kommentarer som "barnlige" og "latterlige", demonstrerede plyndringen af ​​arkivet Israels tillid til Mossads evne til at operere i Teheran. Operationen, som krævede omfattende planlægning og indgående kendskab til arkivets placering og sikkerhed, førte til, at den første Trump-administration trak sig ud af den oprindelige Iran-atomaftale, kendt som Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA).

Men Israel var ikke færdig endnu. I november 2020 myrdede Israel Mohsen Fakhrizadeh, Irans ledende atomforsker, mens han rejste i den skudsikre bil med sin kone. Fakhrizadehs bil var i en konvoj med tre sikkerhedskøretøjer på det tidspunkt, da den kom under beskydning. Irans statsmedier rapporterede, at et fjernstyret maskingevær åbnede ild mod atomforskeren, længe et mål for Israel.

Operationen, som Israel ikke offentligt har anerkendt, blev udført med bemærkelsesværdig præcision og demonstrerede et dybt kendskab til Fakhrizadehs livsmønstre. På trods af gentagne forsøg på at stoppe Mossad, har Iran vist sig ude af stand til at forbedre sig.

Udfordringerne for den iranske efterretningstjeneste

Ram Ben Barak, den tidligere vicedirektør for Mossad, forklarede, at organisationens fortsatte succes "skyldes et meget, meget upopulært regime, hadet selv af flertallet af befolkningen. Det tillader på den ene side efterretningsgennemtrængning, og på den anden side har vi den sofistikerede og professionalisme, som det israelske efterretningspersonale har." Efter krigen begyndte i Gaza, myrdede Israel Hamas politiske leder Ismail Haniyeh i hjertet af Teheran. En kilde med kendskab til sagen rapporterede, at Israel plantede en sprængstof i et gæstehus, hvor Haniyeh var kendt for at bo. Bomben var skjult i rummet i to måneder, før den detonerede, da Haniyeh var i rummet.