Blodig eksplosion ved fredagsbønnen: otte døde i Homs-moskeen!

Blodig eksplosion ved fredagsbønnen: otte døde i Homs-moskeen!

En ødelæggende eksplosion fandt sted ved Imam Ali bin Abi Talib-moskeen i Homs, Syrien den 26. december 2025, hvor mindst 8 mennesker blev dræbt og 18 andre blev såret. Angrebet fandt sted under fredagsbønnen og var forårsaget af en sprængladning gemt i moskeen. Indtil videre har ingen gruppe taget ansvaret for angrebet, som rapporteret af nyhedsbureauet SANA. Denne hændelse markerer det første målrettede angreb på en moské siden vælten af ​​Bashar al-Assad i december 2024, hvilket yderligere forværrer en allerede anspændt situation i en konfliktramt region. Moskeen er hovedsageligt overværet af det alawittiske mindretal, som omfatter Assad.

Homs, en af ​​Syriens største byer, ligger cirka 90 minutters kørsel nord for Damaskus. Siden Assads fald har der været gentagne udbrud af vold mod minoriteter i regionen, hvoraf nogle har efterladt hundredvis døde. Denne eskalering kommer i forbindelse med en igangværende bølge af massakrer, der primært er rettet mod alawittiske civile. En række hævnaktioner mod denne minoritet fandt sted i 2025, hvor 151 mennesker allerede var blevet dræbt i sekteriske drab ved udgangen af ​​februar 2025.

En eskalerende konflikt

De voldelige hændelser, der har fundet sted siden foråret 2025, omfatter udenretslige drab, massakrer og målrettede angreb på alawittiske civile i provinserne Latakia, Tartus, Hama og Homs. I marts 2025 var over 1.000 alawitter blevet dræbt af regeringsvenlige militante, hvilket øgede frygten i dette samfund yderligere. Islamistiske militser som Alliancen for Levantens Befrielse, ledet af Abu Mohammed al-Julani, har angiveligt også indflydelse på sikkerhedssituationen i regionen.

Den islamistiske gruppe har ikke kun fået magten, men har også rapporteret om angreb på sikkerhedsstyrker fra den tidligere Assad-regering, hvilket har ført til flere dødsfald. Disse militære konflikter understreger de skrøbelige forhold i Syrien, hvor en politisk overgangsproces hidtil ikke er lykkedes på trods af internationale krav. Flere og flere alawittiske familier bliver tvunget til at flygte fra deres hjembyer, mens tusinder lever i konstant frygt for forfølgelse.

Sikkerhed og udsigter

Sikkerhedssituationen er øde, og befolkningen i Syrien føler sig i stigende grad truet. Rapporter tyder på, at ikke kun alawitter, men også andre minoriteter såsom drusere og kristne bliver ramt af en stigning i vold. Drusiske samfund har dannet væbnede militser for at beskytte sig selv, men har også vist interesse for at samarbejde med den nye midlertidige regering. I forbindelse med den forværrede situation har FN gentagne gange opfordret til en undersøgelse af vold mod civile.

Midt i denne krisesituation bemærker FN's Sikkerhedsråd, at de ansvarlige for de påståede massakrer skal holdes ansvarlige. Der er dog i øjeblikket stor mistillid mellem de forskellige etniske og religiøse grupper i Syrien. Udfordringerne er enorme, da det alawittiske samfund fortsat er under pres, og muligheden for varig fred i regionen bliver fjern.

Nylige hændelser, herunder angrebet i Homs, fremhæver behovet for en omfattende og retfærdig reaktion for at stabilisere situationen i Syrien for at beskytte civile mod yderligere angreb.