Netanyahu ignorerer våbenhvileforhandlingerne til Trump-mødet

Netanyahu ignorerer våbenhvileforhandlingerne til Trump-mødet

En frist for at påbegynde forhandlinger om at forlænge Gaza-branden udløb mandag, mens den israelske premierminister er i Washington. Tavsheden fra hans kontor om den mulige udnævnelse af et forhandlingshold med Hamas medfører betydelig usikkerhed om de næste skridt i den skrøbelige våbenhvile.

Den aktuelle status for våbenhvilen

Våbenhvilen, der har været gældende i godt to uger, udløber den 1. marts. I henhold til aftalens betingelser skal forhandlingerne om næste fase begynde senest mandag. Men den israelske regering har endnu ikke afsløret et offentligt forhandlingshold til forhandlingerne, endsige sendt dem til Qatar eller Egypten, hvor Hamas sender en delegation i denne uge. Hamas kommenterede mandag ikke den foreslåede frist.

Qatars rolle i forhandlingerne

Qatars premierminister, der fungerer som mægler i forhandlingerne, sagde søndag, at der ikke var "ingen klare detaljer" om, hvornår eller hvordan forhandlingerne ville begynde. "Vi håber at se fremskridt i de kommende dage," sagde Mohammed bin Abdulrahman Al-Thani under en pressekonference i Doha.

Israels strategi under Netanyahu

Israels premierminister Benjamin Netanyahu har gjort det klart, at han ikke ser vejen frem i Doha eller Kairo, men i Washington. I denne uge bliver han den første udenlandske leder, der har et formelt møde med den amerikanske præsident, Donald Trump. Netanyahus kontor meddelte på tærsklen til hans afgang, at han var blevet enig med Trumps mellemøstlige udsending om, at "forhandlingerne om anden fase af gidselaftalen vil begynde med deres møde i Washington", som også vil diskutere "Israels holdninger".

Fremskridt siden våbenhvilen trådte i kraft

Siden våbenhvilen trådte i kraft den 19. januar, har Hamas og dets allierede frigivet 18 gidsler holdt i Gaza. Til gengæld løslod den israelske regering 583 palæstinensiske fanger, hvoraf mange blev dømt for alvorlige forbrydelser, nogle afsonede endda livstidsdomme, samt et betydeligt antal børn uden offentlige anklager eller retssager.

Udfordringerne i den næste fase af forhandlingerne

Våbenhvilen har ført til en tilbagetrækning af israelske styrker fra Gazas boligområder, en stigning i bistandsleverancer til enklaven og, for første gang siden maj sidste år, åbningen af ​​den centrale Rafah-grænseovergang for at evakuere sårede og syge palæstinensere. På trods af nogle overtrædelser har våbenhvilen stort set holdt og repræsenterer det andet pusterum i 15 måneders krig, efter en kort våbenhvile i november 2023.

Den første fase af våbenhvilen var dog kun beregnet til at vare 42 dage. Forhandlingerne om anden fase skal begynde mandag, den 16. dag af våbenhvilen, hvilket betyder, at Netanyahu overtræder aftalens vilkår ved først at tale med Trump. I denne anden fase, forstår CNN, ville det israelske militær trække sig fuldstændigt tilbage fra Gaza, og alle levende gidsler, både soldater og civile, ville blive løsladt i bytte for yderligere palæstinensiske fanger.

Netanyahus bekymringer og internationale reaktioner

Den vigtigste blandt Netanyahus bekymringer i denne uge vil være, hvad Trump ønsker. Den amerikanske præsident var ikke i embedet under den første runde af våbenhvileforhandlinger, men hans hold spillede en stor rolle i de forhandlinger, der skubbede Israel hen imod en aftale.

"Vores beslutninger og vores soldaters mod har tegnet kortet igen," sagde Netanyahu på asfalten i Ben-Gurion Lufthavn søndag. "Men jeg tror på, at vi ved at arbejde tæt sammen med præsident Trump kan gentegne dem endnu længere og bedre."

Kritik af Netanyahus handlinger

Gershon Baskin, en veteran israelsk forhandler og fredsaktivist, sagde i en erklæring, at Netanyahus "afvisning af at indlede forhandlinger på den dag, der er angivet i aftalen, er en klar overtrædelse af aftalen." Han tilføjede: "Israel kræver, at Hamas overholder alle vilkårene i aftalen, samtidig med at de begår væsentlige krænkelser af sine egne. Endnu en gang forlader Netanyahu gidslerne og bringer dem i fare."

Trump har pralet med den nuværende våbenhvile og sagt, at han ønsker at afslutte udenlandske krige. Ikke desto mindre har han også gentagne gange udtrykt sit ønske om, at de to millioner mennesker i Gaza forlader området for at "simpelthen rydde op i det hele." Tvangsfordrivelse af civile kan ifølge FN udgøre "en krigsforbrydelse og/eller forbrydelse mod menneskeheden".

Reaktioner fra kabinettet

Trumps forslag blev godt modtaget af de mest ekstreme ministre i Netanyahus regerende koalition. Finansminister Bezalel Smotrich, som var stærkt imod tilbagetrækningen af ​​israelske styrker og bosættere fra Gaza i 2005, opfordrer jøder til at genbefolke enklaven. "At opmuntre til migration (af palæstinensere fra Gaza) er den eneste løsning, der vil bringe fred og sikkerhed for indbyggerne i Israel og lindre lidelserne for de arabiske indbyggere i Gaza," sagde han, efter at Trump udtrykte sit ønske om, at palæstinensere forlader territoriet.

Allerede en minister, den højreekstremistiske Itamar Ben-Gvir, har trukket sit parti ud af den israelske regering på grund af våbenhvilen og kalder det en kapitulation. Smotrich har sagt, at han vil gøre det samme, hvis Israel ikke genstarter krigen i Gaza, når den nuværende, første fase af våbenhvilen udløber.

Kareem Khadder, Mike Schwartz og Eyad Kourdi bidrog til denne rapport.