Netanyahu ignorerer våbenhvile forhandlinger om Trump -møder

Netanyahu ignorerer våbenhvile forhandlinger om Trump -møder

En aftale i begyndelsen af ​​forhandlingerne om at forlænge Gaza Car Fire gik mandag, mens den israelske premierminister er i Washington. Stilheden fra hans kontor om den mulige besættelse af et forhandlingsteam med Hamas bringer betydelige usikkerheder om de næste trin i det skrøbelige våbenhvile.

den aktuelle tilstand af våbenhvile

våbenhvilen, der har været i kraft i lidt mere end to uger, kører den 1. marts. I henhold til betingelserne i aftalen skal forhandlingerne om den næste fase begynde mandag mandag. Imidlertid har den israelske regering hidtil ikke præsenteret et offentligt forhandlingsteam for samtalerne, så meget mindre sendt det til Qatar eller Egypten, hvor Hamas sendte en delegation denne uge. Hamas kommenterede ikke den foreslåede frist mandag.

Qatar's rolle i forhandlingerne

premierministeren i Qatar, der fungerer som formidler i forhandlingerne, sagde søndag, at der var "ingen klare detaljer" om, hvornår eller hvordan forhandlingerne ville begynde. "Vi håber at se fremskridt i de kommende dage," sagde Mohammed bin Abdulrahman al-Thani under en pressekonference i Doha.

Israels strategi under Netanyahu

Israels premierminister Benjamin Netanyahu gjorde det klart, at han ser vejen frem ikke i Doha eller Kairo, men i Washington. Denne uge vil han være den første udenlandske statsleder, der har et formelt møde med den amerikanske præsident Donald Trump. Netanyahus -kontoret annoncerede om aftenen før hans afgang, at han var enig med Trumps Mellemøsten slibede om, at "forhandlingerne om den anden fase af gidsler vil begynde med deres møde i Washington", hvor "Israels holdninger også vil blive drøftet.

fremskridt siden våbenhvilen trådte i kraft

Siden våbenhvilen trådte i kraft den 19. januar, er Hamas og dets allierede vært vært i Gaza. Til gengæld har den israelske regering frigivet 583 palæstinensiske fanger, hvoraf mange blev dømt for alvorlige forbrydelser, undertiden endda livslang, samt et betydeligt antal børn uden offentlig anklag eller proces.

udfordringerne i den næste forhandlingsfase

våbenhvilen har ført til en tilbagetrækning af de israelske styrker fra boligområderne i Gaza, en stigning i hjælpeleveringer til enklaven og for første gang siden maj sidste år for at åbne den vigtige grænseovergang Rafah for at evakuere sårede og syge palæstinensere. På trods af nogle overtrædelser har våbenhvilen stort set eksisteret og repræsenterer det andet vejrtrækningsrum i 15 måneders krig, efter en kort våbenhvile i november 2023.

Den første fase af våbenhvilen blev kun oprettet i 42 dage. Samtalerne til den anden fase skal begynde mandag, den 16. dag af våbenhvilen, hvilket betyder, at Netanyahu krænker betingelserne i aftalen ved først at tale med Trump. I denne anden fase, som CNN forstår, ville det israelske militær helt trække fra Gaza, og alle levende gidsler, både soldater og civile, ville blive frigivet for yderligere palæstinensiske fanger.

netanyahus bekymringer og internationale reaktioner

Chief under Netanyahus vedrører denne uge vil være, hvad Trump ønsker. Den amerikanske præsident var endnu ikke i embedet i løbet af den første runde af armene, der hvilede samtaler, men hans team spillede en vigtig rolle i forhandlingerne, der opfordrede Israel i retning af en aftale.

"Vores beslutninger og modet fra vores soldater har taget kortet igen," sagde Netanyahu søndag på Roller Field of the Ben Gurion lufthavn. "Men jeg tror, ​​at vi ved at arbejde tæt sammen med præsident Trump kan fortsætte med og bedre."

Kritik af Netanyahus fortsætter

Gershon Baskin, en erfaren israelsk forhandler og fredsaktivist, sagde i en erklæring, at Netanyahus "afvisning af at starte forhandlinger om den dag, der er fastlagt i aftalen, er en klar overtrædelse af aftalen." Han tilføjede: "Israel kræver, at Hamas overholder alle betingelserne i aftalen, men på samme tid begår betydelige overtrædelser. En anden gang Netanyahu lader gidslerne ned og sætter dem i fare."

Trump har tårnet med den nuværende våbenhvile og forklaret, at han ville afslutte de udenlandske krige. Ikke desto mindre udtrykte han gentagne gange ønsket om, at de to millioner mennesker i Gaza overlader området for at "blot rengøre det hele". Ifølge De Forenede Nationer kan den tvungne udvisning af civile repræsentere "en krigsforbrydelse og/eller forbrydelse mod menneskeheden".

reaktioner fra kabinettet

Trumps forslag blev godt modtaget af de mest ekstreme ministre i Netanyahus regeringskoalition. Finansministeren Bezhalel Smotrich, der besluttede mod tilbagetrækning af israelske væbnede styrker og bosættere fra Gaza i 2005, kræver, at enklaven modstås af jøder. "Fremme af migration (fra palæstinensere fra Gaza) er den eneste løsning, der vil bringe fred og sikkerhed for beboerne i Israel og lindre lidelsen for de arabiske beboere i Gaza," sagde han, efter at Trump udtrykte sit ønske om, at palæstinensere forlod området.

Allerede en minister, den højreorienterede ekstremist Itamar Ben-Gvir, har trukket sit parti tilbage fra den israelske regering på grund af våbenhvilen og omtalt dette som en overgivelse. Smotrich har meddelt, at han vil gøre det samme, hvis Israel ikke starter krigen i Gaza igen, når den nuværende, første fase af våbenhvilen udløber.

Kareem Khadder, Mike Schwartz og Eyad Kourd bidrog til denne rapport.