Suche
Mein Konto
Public service når historisk konklusion: 310 millioner euro sparet!
Den 7. oktober 2025 blev der forhandlet en historisk overenskomst for den offentlige service i Østrig, som regulerer besparelser og lønstigninger.
Public service når historisk konklusion: 310 millioner euro sparet!
Den 7. oktober 2025 blev der annonceret en historisk graduering i den østrigske offentlige tjeneste. For første gang i historien blev en eksisterende aftale genforhandlet af statssekretæren Alexander Pröll blev klassificeret som væsentlig. Den økonomiske lettelse viser sig at være betydelig med besparelser på over 310 millioner euro i 2026.
Den forhandlede kontrakt giver en gennemsnitlig inflationskompensation på 1,5 % over de næste tre år. Forhandlingerne blev opfattet som intensive og anerkendende, hvilket også kom til udtryk ved Finansminister Markus Marterbauer blev fremhævet, som roste det konstruktive samarbejde. NEOS-forhandler Martina von Künsberg Sarre så denne konklusion som et vigtigt signal om budgetlettelse.
Specifikation af lønreguleringer
De vigtige justeringer af den nye overenskomst er åbenlyse. Der vil ikke være nogen lønstigning mellem 1. januar 2026 og 30. juni 2026. Fra 1. juli 2026 er der planlagt 3,3 %, efterfulgt af to yderligere stigninger på hver 1 % i perioden 1. august 2027 til 31. august 2028 og fra 1. september 2028 er målet for disse tiltag, 2018, 8,20 for inflationen. til en værdi af 2 % og for at fremme bæredygtig økonomisk vækst på 1 %.
Disse forhandlinger kommer på et tidspunkt, hvor den generelle økonomiske situation i Østrig er præget af en "løn-prisspiral". Højt DGB priserne stiger på grund af høje energipriser samt fødevare- og råvarepriser. Virksomheder bruger ofte deres markeds- og prissætningskraft til vilkårligt at hæve priserne, hvor høje virksomheders overskud bidrager til inflationen.
Offentlig service som drivkraft for inflation
Især den offentlige service i Østrig har bidraget til inflationen de seneste år. Høje lønforlig i den offentlige sektor førte til stigende produktionsomkostninger, og forbrugerpriserne steg med 8,6 % i 2022, påvirket af energikrisen og forsyningsmangel. De, der kender til sagen, bemærker, at lønstigninger i 2021 på omkring 1,5 % i den offentlige sektor haltede efter inflationen og dermed førte til et tab af købekraft. En rekordstigning på 7,3 % i den offentlige sektors lønninger blev registreret i 2023.
Derudover steg lønningerne i mange private sektorer, hvilket skulle sikre købekraften, men samtidig øget prispresset. Eksempelvis steg priserne på restauranter og hoteller med 15,8 % i 2023. Disse prisstigninger ses som en faktor i den bekymrende ”prisspiral”, og trods højere offentlige lønninger, som i sidste ende finansieres af skatteyderne, skaber det en byrde for forbrugerne.
Overordnet set er det klart, at samspillet mellem lønninger og priser skal forstås som et centralt element i den østrigske inflationssituation. I 2024 forventedes inflationen at være estimeret 3-4 %, hvilket er højere end det europæiske gennemsnit. Udviklingen af lønninger og priser er fortsat et afgørende emne i fokus for sociale og økonomiske debatter i Østrig.