Pöllas borgmester Kröpfls afgang krævet efter embedsmisbrug!

Pöllas borgmester Kröpfls afgang krævet efter embedsmisbrug!

Den 4. juni 2025 blev borgmester Günther Kröpfl i Pölla (Zwettl-distriktet) dømt for embedsmisbrug i forbindelse med et byggeprojekt. Han fik en betinget fængselsdom på et år ved Krems regionale domstol, som endnu ikke er juridisk bindende. Påstandene vedrører godkendelse og senere tilbagekaldelse af en godkendelse til et byggeprojekt, der omfattede ombygning af garage til gæsteværelser og opførelse af hestebokse. Statsadvokaten anklagede Kröpfl for at have "indgivet usandfærdige anmeldelser og bevidst givet usandfærdige begrundelser for beslutninger".

FPÖ Pölla, repræsenteret af klubbens talsmand Franz Wögenstein, kritiserede Kröpfls handlinger som ulovlige og opfordrede til hans tilbagetræden. Med støtte fra alle fem kommunale repræsentanter ser FPÖ dette skridt som givet. Alois Kainz, formand for FPÖ i Zwettl-distriktet, var enig i dette krav og beskrev det som utvetydigt.

Procedurens forløb

Byggeprojektet, som Kröpfl godkendte den 20. august 2020, blev delvist gennemført i sommeren 2023, hvor grunden allerede var fyldt og en delvist bygget stenmur allerede var bygget. Kröpfl udstedte dog den 30. august 2023 en nedrivningsmeddelelse, fordi der ikke var en gyldig tilladelse til byggearbejdet. Dette er sket uden at give bygningsejeren mulighed for at udtale sig.

Anklagemyndigheden gjorde gældende, at Kröpfl kendte til bygningsmyndighedens tilladelse, som han senere tilbagekaldte. Processen fik bred opmærksomhed blandt andre borgmestre i de omkringliggende samfund. Dommeren tog ved dommen dog hensyn til den tiltaltes normale livsstil og den lange tid siden forbrydelsen, hvilket betød, at der ikke kunne identificeres skærpende faktorer.

Kontekst og retsgrundlag

Efter lovbestemmelserne er borgmesteren som bygningsmyndighed i første instans ansvarlig for udstedelse af tilladelser og gennemførelse af nedrivningsprocedurer. Han er forpligtet til at indberette uregelmæssigheder til de administrative myndigheder. I dette tilfælde blev borgmesteren holdt ansvarlig for sin uagtsomme håndtering af processen, da han hverken havde udstedt en nedrivningspåbud eller indgivet anmeldelse til distriktsforvaltningen.

Sagen er oprindeligt indledt af et FPÖ-lokalråd og vedrører ikke kun de personlige foranstaltninger mod Kröpfl, men har også en signaleffekt på bekæmpelse af embedsmisbrug i den lokale forvaltning. Selvom dommen først bliver endeligt afgjort i appelretten, står det allerede klart, at behandlingen af ​​sådanne sager vil blive underkastet en skærpet kontrol.

Stenmuren bygget under byggepladsen bliver stående, og kommunen har endnu ikke foretaget sig yderligere i sagen. Mens de juridiske stridigheder fortsætter, er spørgsmålet om samfundsrepræsentanters mandat og ansvar i tilfælde af misbrug af embedet fortsat centralt.

Overordnet set fremhæver Günther Kröpfls sag de udfordringer, som borgmestrene står over for, når det kommer til korrekt styring og godkendelse af byggeprocedurer. De juridiske standarder, der anvendes i sådanne sager, er klare, og fejl kan have vidtrækkende konsekvenser.