Risikoen for krig i Mellemøsten: USA før militært angreb på Iran!

Risikoen for krig i Mellemøsten: USA før militært angreb på Iran!

Spændinger i Mellemøsten når et kritisk punkt, fordi et militært angreb fra De Forenede Stater på Iran betragtes som et realistisk scenarie. [Kosmo] rapporterer, at et sådant slag potentielt kunne udløse en åben krigstilstand. Den amerikanske præsident Donald Trump kaldte Iran for ubetinget overgivelse og advarer om angreb på amerikanske soldater. I denne sammenhæng blev yderligere amerikanske jagerfly flyttet til regionen, hvorved Washington klassificerede disse foranstaltninger som defensive.

Iran mobilisere regionale allierede, hvilket markant øger risikoen for en omfattende konflikt i Mellemøsten. Sjældent var bekymringen så stor, at angriber iranske styrker også kunne true til amerikanske militærbasepunkter i regionen. En sådan eskalering kunne ikke kun destabilisere den geopolitiske placering, men også føre til en global energikrise, hvor blokader i Hormus Street kunne øge olieprisen til over $ 150 pr. Tønde.

Militær eskalering og geopolitiske implikationer

Ud over de amerikanske troppebevægelser er israelske styrker allerede aktive. Israel fortsætter sine angreb på Iran, fokuserer på infrastrukturen i det iranske nukleare program. Disse angreb førte til drab på det iranske generalstab Ali Schadmani. Bombeangreb på Teheran, der målrettede statsinstitutioner, intensiverer de eksisterende spændinger i regionen. Ifølge rapporter blev en amerikansk meddelelse i Tel Aviv lidt beskadiget uden skader [Süddeutsche].

Iran gjorde det imidlertid klart, at det ikke forfølger intentionen om at udvikle et nuklear arsenal, men understreger, at dets nukleare program kun er dedikeret til civile formål. På trods af disse påstande har både De Forenede Stater og Israel betydelige bekymringer over Irans mulige militære mål. Dette understøttes af den nylige viden om den internationale atomenergimyndighed (IAEA), sporene fra uran, der findes i ikke-deklarerede iranske faciliteter. Denne information førte til en beslutning, der blev godkendt af de fleste medlemmer af IAEA -guvernørrådet, men blev afvist af Rusland og Kina [DW].

diplomatisk indsats og mulige løsninger

På trods af den anspændte situation er der stadig diplomatiske kanaler, der muligvis kan forhindre eller forsinke en åben konflikt. Imidlertid har De Forenede Stater reduceret sin tilstedeværelse i Mellemøsten, især med hensyn til sikkerheden i dens meddelelser, da advarslerne til amerikanske borgere viser at rejse til Irak. Trump beskriver Bagdad som et farligt sted, og tilbagetrækningen af ​​ambassadepersonalet afspejler bekymringen for, at Iran kunne beordre gengældelse i tilfælde af et israelsk angreb [DW].

Endelig kan det siges, at det internationale samfund står over for en stadigt stigende udfordring. Spørgsmålet er ikke længere, om en konflikt mellem De Forenede Stater og Iran åbnes, men snarere hvornår og med hvilken intensitet denne konflikt kunne bryde ud. Mens Trump presser på for en "reel afslutning" af det iranske nukleare program, er usikkerheden om, hvorvidt en fredelig dialog faktisk er mulig, [Kosmo].