Suche
Mein Konto
Klimabonus under kritik: Stigende omkostninger og uklar fremtid for Østrig!
Klimabonus i Østrig: Diskussioner om aflysning, opsparingspotentiale og effekter på lavindkomsthusholdninger.
Klimabonus under kritik: Stigende omkostninger og uklar fremtid for Østrig!
Diskussionen om klimabonussen i Østrig får dramatiske træk! Finansminister Gunter Mayr har lovet at annullere klimabonussen, som ifølge Jakob Schwarz, Grønnes talsmand for skat og budget, ville være en skjult skattestigning, der især ville ramme folk med lave indkomster hårdt. Schwarz understreger, at klimabonussen, der fordeler indtægterne fra CO2-afgiften tilbage til befolkningen, er særlig vigtig nu, da netomkostningerne forventes at stige med op til en fjerdedel i januar. Uden klimabonusen skal østrigerne fortsætte med at betale CO2-priserne og samtidig ikke længere have nogen kompensation, hvilket fører til yderligere byrder.
Budgetunderskuddet udgør store udfordringer for den østrigske regering. Trods en original prognose på 3,2 procent af BNP måtte Finansrådet hæve estimatet til op til 4,1 procent for 2025. Denne udvikling tvinger os til at diskutere besparelser. Aktuelle beregninger viser, at der blev udbetalt over fire milliarder euro for meget til klimabonussen i år. Dette ses som overkompensation for CO2-prissætning. Ifølge Finanz.at kan en afskaffelse af klimabonusen blive mere og mere sandsynlig fra næste år, mens Skatterådet og økonomiske forskere anbefaler besparelser.
Klimabonussens fremtid
Udbetalingen af klimabonussen, som i år er mellem 145 og 290 euro per person, fortsætter frem til foråret 2025. Diskussionen om klimabonusen er dog præget af usikkerhed. Holger Bonin kræver i ORFs pressetime, at bonussen ikke længere skal udbetales, når indkomsten når et vist niveau for at styrke den sociale komponent. Skatterådet fastslog, at der skal rejses over to milliarder euro til klimabonussen alene i år. Om klimabonussen forbliver i sin nuværende form eller reformeres er endnu uklart. I betragtning af estimaterne for CO2-afgiftsindtægter på 1,5 milliarder euro for 2025, må der sættes spørgsmålstegn ved udgifterne på 2,3 milliarder euro, som Finanz.at rapporterer.