Efter El Mayo: Mordene i Sinaloa stiger 400 % året efter
Efter anholdelsen af 'El Mayo' er volden i Sinaloa steget dramatisk. Drab stiger med 400 % – et kig på den blodige konflikt mellem karteller og dens konsekvenser for befolkningen.

Efter El Mayo: Mordene i Sinaloa stiger 400 % året efter
Mexico havde en stille søndag den 10. august, men tingene var alt andet end normalt i den nordvestlige delstat Sinaloa. 17 drabssager blev registreret den dag, hvilket er ét drab hvert 85. minut. Ifølge mexicanske regeringsstatistikker var dette den mest voldelige dag i 2025 i Sinaloa og overgik alle andre stater. Søndagens drab er en del af en bekymrende bølge af vold, der har skyllet ind i regionen efter den overraskende anholdelse af Ismael "El Mayo" Zambada, en af de mangeårige ledere af Sinaloa-kartellet - en af Mexicos ældste og mest voldelige kriminelle organisationer.
Stigning i vold i Sinaloa
Siden hans anholdelse er mordsager i Sinaloa steget med mere end 400 %, viser en CNN-analyse af offentlige data. Denne analyse afslører også uoverensstemmelser mellem tallene fra Sinaloa-anklageren, de mexicanske føderale myndigheder og overvågningsorganisationen ACLED (Armed Conflict Location & Event Data). Historisk set har de mexicanske myndigheder ofte underrapporteret antallet af ofre under voldelige konflikter i regionen.
Selv bag lukkede døre forbliver amerikanske forsvars- og retshåndhævende embedsmænd på vagt over for Mexicos mordtal, ifølge en kilde, der er bekendt med disse samtaler. El Mayos arrestation den 25. juli 2024 i El Paso, Texas, udløste en intern konflikt mellem rivaliserende fraktioner af Sinaloa-kartellet, der skubbede Sinaloas befolkning mellem slaglinjerne i en strid, der forstyrrer dagligdagen og tvinger store kæder og familieejede virksomheder til at lukke.
Interne konflikter efter anholdelsen af El Mayo
Stigningen i vold i Sinaloa stammer fra kampe mellem rivaliserende fraktioner af Sinaloa-kartellet, der brød ud efter Zambadas anholdelse, forklarer Victoria Dittmar, efterforsker og projektleder hos InSight Crime. Der udbrød intense kampe mellem hans tilhængere - Mayitos - og Joaquín "El Chapo" Guzmáns allierede. Disse kampe er blevet forstærket af igangværende sammenstød mellem Sinaloa-kartellets mindre fraktioner, hvilket også afspejles i ACLEDs data.
I en erklæring udstedt af hans advokat hævdede El Mayo, at han blev bedraget af en af El Chapos sønner, Joaquín Guzmán López, og en leder af Sinaloa-kartellet, som lokkede ham til USA under falske forudsætninger. Ifølge Zambada endte mødet præsenteret som en ejendomsinvesteringsmulighed med hans anholdelse i El Paso.
Det daglige liv for beboerne i Culiacán
Volden i Sinaloa har ikke kun haft en statistisk indvirkning, men har markant forstyrret beboernes dagligdag. I Culiacán tvinger den konstante frygt for væbnet konflikt store kæder og små familievirksomheder til at reducere deres åbningstider eller lukke helt. En lille virksomhedsejer, der drev sin bedstemors årtier gamle restaurant, blev tvunget til at lukke.
"Der var dage, hvor en kunde kunne komme, hvis overhovedet... fordi folk ikke går ud om natten længere, heller ikke i dag," siger Sonia, som ønsker at være anonym af sikkerhedsmæssige årsager. Som mange andre i Culiacán måtte hun tilpasse sig en ny virkelighed og implementere et "selvudgangsforbud". "Vi, borgerne, besluttede for et par måneder siden kun at gå ud på bestemte tidspunkter," forklarer hun.
Volden i Sinaloa har også resulteret i en række voldelige hændelser i byområder. Videoer på sociale medier viser skyderier ved højlys dag og sammenstød mellem væbnede grupper og sikkerhedsstyrker.
Politiske reaktioner og sikkerhedsstrategier
På etårsdagen for El Mayos arrestation sagde den mexicanske præsident Claudia Sheinbaum, at hendes regering greb ind: "Vi arbejder på det, og vi vil bringe fred til Sinaloa." Alligevel føles denne forpligtelse for Sonia fjernt: "Man ser militærkonvojer overalt, men der er ingen reel strategi. I nogle områder er der skyderier hver dag, og myndighederne kommer først timer senere."
Sinaloa er fortsat det svage punkt i Mexicos sikkerhedsstrategi med mindst 571 civile ofre i 2025. Målrettede drab på civile har allerede overgået det samlede antal i 2024, hvilket sikrer, at dette år bliver et af de mest dødbringende i Sinaloas historie.
For mange beboere var augustsøndag endnu et udtryk for den igangværende krig, der fortsætter uden håb om at ende.