Wiens klimaråd opfordrer til et kompromis for en fremadskuende ElWG!

Wiens klimaråd opfordrer til et kompromis for en fremadskuende ElWG!

Den 17. november 2025 opfordrer Jürgen Czernohorszky, Wiens klimarådmand, de føderale partier til at være mere villige til at gå på kompromis med loven om elektricitetsindustrien (ElWG). Dette er et vigtigt skridt i at opnå to tredjedeles flertal for den kommende beslutning. Czernohorszky beskriver det nuværende lovudkast som "lovende" og understreger de positive virkninger for befolkningen. Han understreger, at den planlagte lovændring ikke kun vil gøre udbygningen af ​​elnettet billigere, men også kan reducere eludgifterne.

Czernohorszky forklarer, at en beslutning fra ElWG er afgørende for befolkningens livskvalitet, især hvis loven har en klar social signatur. Denne foranstaltning er en del af Wiens omfattende bestræbelser på at etablere fornuftige klimabeskyttelsesforanstaltninger. Byen har allerede taget mange skridt i denne retning i løbet af de seneste fem år, men for at nå sine klimamål inden 2040 har Wien brug for føderal støtte.

Fastholde klimamålene

Klimabyrådet understreger, at en stærk føderal klimabeskyttelseslov er nødvendig for at nå disse klimaambitioner. For at kunne imødekomme klimakrisens udfordringer er det nødvendigt med rettidige ændringer af vigtige lovtekster, herunder gasindustriloven, lejelovsloven og EABG. Derudover efterlyser Czernohorszky bred støtte til at sikre Wiens klimaneutralitet.

Betydningen af ​​ændringerne går ud over tekniske justeringer. De afspejler behovet for en integrerende tilgang, der styrker den sociale sammenhængskraft i byen. En lignende sammenhæng mellem sikkerhed og social stabilitet tegnes også i seismologien, hvor evalueringen af ​​jordskælv normalt anlægger forskellige perspektiver.

Jordskælvsmåling til sammenligning

En interessant sammenhæng er måling af jordskælv. Richterskalaen, udviklet af Charles Richter og Beno Gutenberg i 1935, vurderer den energi, der frigives under et jordskælv. Denne skala er logaritmisk og viser, at en stigning på én grad betyder en tidobling af de seismiske bølgers amplitude. I modsætning hertil måler Mercalli-skalaen intensiteten af ​​et jordskælv baseret på skaden forårsaget af begivenheden. Disse forskellige tilgange gør det klart, at selv med et jordskælv af samme størrelsesorden kan virkningerne variere afhængigt af de lokale geologiske og strukturelle forhold.

Et eksempel på den dramatiske karakter af disse forskelle kan ses i de mest ødelæggende jordskælv i historien, herunder jordskælvet i 1960 i Valdivia, Chile, med en styrke på 9,5. Dette understreger, hvor vigtigt det er, at regionale og globale klimastandarder også overholdes for at undgå tragedien ved en sådan begivenhed.

Overordnet set er de kommende beslutninger omkring loven om elektricitetsindustrien i Wien placeret i den bredere kontekst af en global udfordring, der kræver både teknisk innovation og socialt ansvar.