Trumps interesse for Grønland vækker følelser i Arktis

Trumps interesse for Grønland vækker følelser i Arktis

Nuuk, Grønland – Den nye internationale lufthavn i Nuuk, Grønlands hovedstad, har på det seneste været et liv af aktivitet. Journalister som mig satte sig for at komme til bunds i, hvorfor Grønland i stigende grad er i søgelyset.

Årsagen til interessen for Grønland

Den store interesse for Grønland skyldes blandt andet den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps ambitioner om at få kontrol over den enorme ø. Geografisk er Grønland en del af Nordamerika, men juridisk set er det en del af Kongeriget Danmark, som er medlem af NATO, EU og allieret med USA.

En samtale med Tom Dans

Jeg havde mulighed for at tale med Tom Dans, en private equity-investor involveret i amerikansk arktisk interesse, som har støttet Trump. Jeg havde ikke forventet at mødes i lufthavnen. Dans er en høj texaner med et stort smil, som mange velhavende amerikanere viser. Han bar også en baseballkasket med et amerikansk flagmotiv.

Efter jeg mødte ham, gik jeg udenfor i kulden, som ved minus 10 grader celsius var mildere, end hvad jeg ville opleve senere på ugen. Sammen med min CNN-kollega Neil Bennett traskede vi gennem sneen til en lang kø efter taxaer.

Grønlands indbyggere og deres meninger

Lisbeth Højdal, en dansk rådgiver, der afholder et kursus for karrierevejledere her, talte med os. Hun sagde: "Du er her på grund af Trump." Jeg kunne ikke helt tolke, om dette var en udtalelse eller en anklage, og det bekræftede jeg høfligt. Hun forklarede, at der burde komme flere turister til Grønland, men der mangler taxaer. Selvom taxaer faktisk er få, er de stadig en kort rute mellem lufthavnen og Nuuk centrum, som ligger omkring 6 kilometer væk, hvilket ikke er langt i betragtning af, at Grønland kun har omkring 90 kilometer asfalterede veje.

Grønlands kolonihistorie

Synet på danskerne er forskelligartet i Grønland. Qupanuk Olsen, kendt som “Grønlands største influencer”, fortæller om det historiske forhold til Danmark. Hun fortæller, at mange grønlændere føler, at de bliver set ned på af danskerne, og at den danske regering ofte bliver set som Grønlands store redningsmand. Olsen bruger sociale medier til at fremvise inuitternes kultur, som udgør næsten 90 % af Grønlands befolkning, på verdensplan.

Ønsket om selvstændighed

Mens hun besøger statuen Havets Moder, en fremtrædende skulptur i Nuuk, udtrykker Olsen sit ønske om at fjerne statuen af ​​Hans Egede, en dansk missionær fra det 18. århundrede. Hun spørger: "Hvorfor skulle han være heroppe? Hvorfor ikke en grønlænder?" Denne diskussion fremhæver den igangværende koloniale hukommelse i det grønlandske samfund.

Balancen mellem Danmark og USA

Ønsker grønlænderne virkelig at komme under amerikansk kontrol? Mens nogle, som Olsen, argumenterer for selvstændighed, understreger Aqqalu C. Jerimiassen, leder af det danskbaserede parti Atassut, at de fleste grønlændere ikke ønsker at opgive de sociale fordele, som Danmark tilbyder. "Vi kunne være klar på et tidspunkt, men ikke i dag, ikke i morgen," siger han og adresserer Grønlands komplekse forhold til Danmark.

Grønlands fremtid

Grønland står over for valg i næste måned, der kan kaste lys over folks meninger om dets fremtidige forhold til verden. Lisbeth Højdal, som jeg mødte i lufthavnen, siger: "Grønlands fremtid bør bestemmes af grønlænderne, ikke nogen andre." Hun håber, at Grønland ikke bliver et cirkus, da det kæmper med den turbulente politiske udvikling i USA.

Denne artikel blev opdateret med yderligere information af CNNs Neil Bennett.