Myggeoverraskelse: Sådan overlever de små dyr det kolde Antarktis!
Forskere studerer overlevelsen af myggen Belgica antarctica i Antarktis og dens særlige tilpasninger til ekstreme forhold.
Myggeoverraskelse: Sådan overlever de små dyr det kolde Antarktis!
I de frostklare vidder af Antarktis trodser myggen Belgica antarctica de ekstreme forhold og har etableret sig som det eneste overlevende insekt i dette golde landskab. En gruppe japanske forskere har undersøgt deres livscyklus, som omfatter enorme tilpasninger til kolde temperaturer og den korte levetid for voksne myg, som kun lever få dage. Deres larver gennemgår en tvungen hvileperiode under deres udvikling, hvilket giver dem mulighed for at overleve den hårde vinter. Sjældent til stede i vores tempererede klima, har forskning i denne myg i tidsskriftet Scientific Reports vakt særlig interesse, fordi den har udviklet utrolige mekanismer til at overleve i et af de mest nådesløse miljøer på Jorden, som f.eks. krone rapporteret.
Hvordan myg genkender deres ofre
Når forbrugerne bliver konfronteret med myg om sommeren, opstår spørgsmålet ofte: Hvorfor er jeg den eneste, der er blevet bidt? Mens nogle forbliver uskadte, drages de små blodsugere til andre mennesker. Udvælgelsen af deres ofre afhænger ikke kun af hudens duft, men også af vores ånde: kuldioxid spiller en central rolle i at tiltrække myg. Disse tiltrækkes af denne gas, som vi frigiver ved hver udånding. Under påvirkning af deres højtudviklede sanseorganer styrer de mod deres bytte, hvor kropstemperatur og svedlugten også spiller en rolle. Annika Hinze fra Sveriges Jordbrugsuniversitet forklarer, at myg bruger CO2-faner op til 50 meter fra deres mål til at orientere sig. spektrum beskriver.
Men det er ikke de eneste aspekter, der tiltrækker myg til visse mennesker. Individuelle dufte og selv det sted, du befinder dig, kan have indflydelse på, om du bliver en myggemagnet eller ej. Desuden varierer evnen til at tiltrække myg alt efter årstid og temperatur, da varme forstærker myggenes sanser. Med stigningen i invasive arter i Europa, såsom den asiatiske tigermyg, der også bider om dagen og kan overføre vira, bliver spørgsmålet om myggebeskyttelse mere presserende. Forskning er i gang for bedre at forstå, hvordan disse små skadedyr finder os – og hvordan vi bedre kan beskytte os mod dem.