Sprogets magt: Forståelse af jiddisch i skyggen af ​​Holocaust

Sprogets magt: Forståelse af jiddisch i skyggen af ​​Holocaust

Den 27. marts 2025 holder Hannah Pollin-Galay, lektor ved Tel Aviv Universitet, et foredrag med titlen "The Microhistory of Words. Holocaust-Jiddish as a Window onto Prisoner Life" på Wiesenthal Institute for Holocaust Studies (VWI) i Wien. Foredraget begynder klokken 18.30. og diskuterer de dybtgående ændringer, som Holocaust medførte i det jiddische sprog. Arrangementet afholdes på engelsk, og deltagelse kræver forudgående tilmelding på anmelde@vwi.ac.at. Yderligere information er tilgængelig i OTS at finde.

Foredraget omhandler især udviklingen af ​​"Khurbn-jiddisch", en unik form for ordforråd, der blev opfundet af jødiske overlevende under og efter Anden Verdenskrig. Før Holocaust var jiddisch ikke i stand til at beskrive de traumatiske oplevelser med fangenskab, død og dehumanisering tilstrækkeligt. Krigen førte til, at fangerne udviklede eller tilpassede talrige nye jiddische ord og udtryk for at kunne bearbejde deres oplevelser sprogligt.

Den sproglige innovation

Pollin-Galay vil i sit foredrag introducere to nøglebegreber, der er opstået i denne nye sociolekt. Disse termer refererer til emnerne tyveri og tysk-jiddisch-møder under Holocaust. Forfattere og intellektuelle som Nachman Blumenthal, Yisrael Kaplan og Chava Rosenfarb bidrog til at dokumentere disse nye sproglige elementer. De bearbejdede deres traumatiske oplevelser ved at skabe sprog, der tog højde for de moralske og eksistentielle dilemmaer, de stod over for.

For eksempel nævnes nye begreber som "shabrivin" (plyndring) og "kuzinka" (udnyttende seksuel praksis), som levende afspejler overlevelsesudfordringerne og -konflikterne. Den poetiske og litterære betydning af "Holocaust-jiddisch" kommer til udtryk i værker af forfattere som Rosenfarb og Ka-Tzetnik. Disse forfattere beskæftiger sig i deres tekster med emner som korruption, identitet og robusthed, som også er meget relevante for nutidens diskussioner om jødisk historie og identitet.

Udvidet kontekst

Foredraget ses udover de sproglige aspekter også i en historisk sammenhæng. Eichmann-processen ændrede for eksempel den sociale opfattelse af det tyske sprog i Israel og skabte en særlig akustisk tilstedeværelse. Folk, der talte og aflagde vidnesbyrd i denne retssag, behandlede tysk mindre som et "nazistisk sprog" og mere som en del af deres specifikke historiske virkelighed. Denne udvikling bidrager til at udvikle mere aktuelle perspektiver på det tyske sprog og dets kulturelle betydning efter Holocaust.

Hannah Pollin-Galay har dykket ned i emnet sproglige ændringer under Holocaust i sin forskning og publikationer, især i sin bog Occupied Words: What the Holocaust Did to Jiddish. Dette værk modtog 2024 National Jewish Book Award i kategorien Holocaust Studies. Pollin-Galay opsummerer betydningen af ​​det jiddische sprog og dets transformationer i håndteringen af ​​Holocaust-historien.

Udforskningen af ​​disse sproglige innovationer åbner et nyt perspektiv på jødisk historie og det tilhørende spørgsmål om identitet. Foredraget lover derfor en dybtgående undersøgelse af sprog, traumer og historie.