Kritik af udveksling af fanger: Azov-brigaden forbliver uden hjemvendte!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Ukrainsk kritik af fangeudvekslingen: 1.000 hjemvendte, men ingen Azov-krigere. Debatter om forhandlingstaktik.

Ukrainische Kritik am Gefangenenaustausch: 1.000 Rückkehrer, jedoch keine Asow-Kämpfer. Debatten über Verhandlungstaktiken.
Ukrainsk kritik af fangeudvekslingen: 1.000 hjemvendte, men ingen Azov-krigere. Debatter om forhandlingstaktik.

Kritik af udveksling af fanger: Azov-brigaden forbliver uden hjemvendte!

Der er blandede reaktioner i Ukraine på den nylige fangeudveksling med Rusland. Mens hjemkomsten af ​​1.000 ukrainske fanger bliver fejret som en succes af mange, er der også betydelig vrede. Kommandøren for den 12. Azov-brigade, Denys Prokopenko, noterede på Facebook, at der ikke var nogen soldater fra hans enhed blandt dem, der vendte hjem. Han kaldte dette en "skændsel for landet" og krævede, at Azov-krigerne, der forsvarede stålværket i Mariupol, skulle prioriteres i udvekslingen, de er trods alt afgørende for det nationale forsvar.

Azov-brigaden, der blev grundlagt i 2014, er blevet en af ​​Ukraines mest magtfulde enheder og udgør kernen i 1. korps af Azovs nationalgarde, som opererer under Prokopenkos ledelse. Han kritiserede skarpt ukrainsk forhandlingstaktik og opfordrede til alternative udvekslingsgenstande, hvis ingen Azov-krigere blev løsladt. Blandt de muligheder, han foreslog, var russiske efterretningsagenter og præster fra den pro-Moskva-ortodokse kirke i Ukraine.

Mangel på løsladelser af civile

Udvekslingen, som blev afsluttet søndag, omfattede også løsladelse af 1.000 fanger på begge sider. Imidlertid gik tilbagevenden af ​​civile, især fra Donbass, ubemærket hen. I denne sammenhæng kritiserede forfatteren Stanislav Asjeyev det faktum, at ingen civile var blevet løsladt, hvoraf nogle havde været i magten hos myndigheder, der var loyale over for Moskva i otte år. Asyev selv tilbragte årevis i et torturfængsel i Donetsk, før han blev løsladt i 2019.

Hundredvis af soldater fra Mariupol er i øjeblikket stadig i russisk fangenskab. Pårørende til fanger protesterer hver søndag i Kiev for at øge offentlighedens bevidsthed om deres kæres skæbne. Svitlana, en pårørende, fortæller om sin søn, der blev taget til krigsfange på ordre og har været forsvundet i tre år. Sådanne skæbner kaster en skygge over de få positive nyheder fra børserne.

Levevilkår for fanger

Mange af de tilfangetagne soldater lider angiveligt under katastrofale forhold. Tidligere krigsfanger rapporterede om systematisk tortur og alvorligt vægttab. Marjanna Chetchelyuk, en tidligere politibetjent, som også var russisk fange, beskriver forholdene som kaotiske og farlige. De pårørende til fanger modtager ofte kun lidt information om deres pårørendes skæbne og er afhængige af rapporter fra frigivne soldater.

Ukraines præsident har opfordret til, at udveksling af fanger skal være en central del af en fredsplan i forhandlinger om våbenhvile. Situationen er fortsat anspændt, og tilbagevenden af ​​underrepræsenterede enheder som Azov-brigaden er fortsat et meget omstridt spørgsmål.