Invitation til dialog: Økumenisk frokost i NÖ Landhaus

Invitation til dialog: Økumenisk frokost i NÖ Landhaus

Den 19. november 2025 fandt en traditionel økumenisk frokost sted i det nedre Østrigske Landhaus, hvortil statsguvernør Johanna Mikl-Leitner inviterede. Blandt gæsterne var den nye ærkebiskop af Wien, Josef Grünwidl, St. Pölten stiftsbiskop Alois Schwarz og den protestantiske superintendent Michael Simmer, ledsaget af talrige abbeder fra nedre østrigske klostre og klostre. Dette møde handlede om sameksistens mellem kirke og politik og betydningen af ​​tro og tradition i dagens samfund.

Mikl-Leitner mindede om tre vigtige mærkedage, der vil blive fejret i 2025: 80-året for afslutningen på Anden Verdenskrig, 70-året for underskrivelsen af ​​statstraktaten og Østrigs 30-års jubilæum for EU-medlemskab. Hun fremhævede den væsentlige betydning af fred, frihed og velstand, værdier udviklet af tidligere generationer. Som en del af erindringsåret forfulgte Niederösterreich målet om at forankre denne fortid i folks bevidsthed og skabe grundlaget for at forme en positiv fremtid.

Kirkens og samfundets rolle

Statsguvernøren lagde vægt på samarbejdet mellem politik og kirke på tre centrale områder. For det første handler det om at bevare kristne rødder som en del af den europæiske identitet. For det andet er det af central betydning at styrke familien som samfundets kerne. For det tredje henviste hun til det fælles ansvar for den historiske og kulturelle arv, især hvad angår bevarelsen af ​​klostre og klostre. Eksempler på vellykkede bevaringsprojekter omfatter klostrene Melk, Zwettl, Lilienfeld og Klosterneuburg.

Josef Grünwidl kaldte den økumeniske frokost et tegn på påskønnelse og gentog viljen til at arbejde sammen til gavn for mennesker. Michael Simmer understregede det håb, som det kristne budskab kan formidle i krisetider og så begivenheden som et vigtigt tegn på tværreligiøs dialog.

Kristne rødder i europæisk kultur

Denne diskussion om betydningen af ​​tro og fællesskab finder ikke kun sted i Niederösterreich. Europæisk identitet er formet af århundreders udvikling i tænkning, følelse og tro. Som Daglig post forklarer, at kristendommen har ydet et afgørende bidrag til at opbygge fælles værdier i Europa. Hellige bygninger og litterære værker vidner om denne arv og er i dag vidnesbyrd om kulturel identitet.
De første kirkebygninger blev bygget i en tid præget af politisk usikkerhed. De repræsenterede en syntese af lokale byggetraditioner og religiøse symboler, og klostre og katedraler udviklede sig til centre for intellektuel og kunstnerisk kreativitet i middelalderen.

Udfordringerne i vores moderne samfund kræver en nyfortolkning af kristne værdier. Innovative projekter i Europa kombinerer spiritualitet med sociale bekymringer og lægger vægt på næstekærlighed, menneskelighed og almenvellet. Historiske rødder er afgørende for Europas kulturelle landskab og udgør en platform for diskussioner om relevante emner, der ofte afspejler kulturel identitet og den aktuelle sociale kontekst.

Benedikt XVIs stemme

En vigtig stemme i diskussionen om Europa og dets værdier var Joseph Ratzinger, kendt som pave Benedikt XVI. I sin teologi understregede han, at Europa skal fremstå som en syntese af politisk virkelighed og moralsk identitet. Han advarede om farerne ved relativisme og opfordrede til en tilbagevenden til menneskelig værdighed og vigtigheden af ​​familien. Benedikt XVI så behovet for at anerkende og bevare kristne rødder for at kunne eksistere som et værdifællesskab i det moderne Europa.

De aktuelle diskussioner om integration af tradition og innovation i det europæiske kulturlandskab er derfor ikke kun af akademisk interesse, men har også en direkte indflydelse på de politiske og sociale strukturer, der former livet i Europa.