Merz planlægger 140 milliarder euro til Ukraine fra Ruslands aktiver!
Hundredvis af milliarder af euro fra russisk statsaktiver kunne bruges til at finansiere lån til Ukraine.

Merz planlægger 140 milliarder euro til Ukraine fra Ruslands aktiver!
Hundredvis af milliarder af euro i russisk statsaktiver er i øjeblikket fastfrosset i EU, for det meste i Belgien hos Euroclear. Disse aktiver blev frosset som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Skøn over mængden af indefrosne aktiver varierer, men varierer mellem 200 og 250 milliarder euro. Af dette beløb er 185 milliarder euro deponeret kontant hos Euroclear, fordi løbetiden på deres investeringer er udløbet. Indtil videre er det kun indtægterne fra disse investeringer, der er blevet brugt til at finansiere et lån på 50 milliarder euro til Ukraine. Af de 185 milliarder euro bør 45 milliarder euro reserveres til tilbagebetaling af lånet, således at 140 milliarder euro er til rådighed til andre formål.
Den igangværende debat om brugen af disse indefrosne aktiver vil blive drøftet på det uformelle EU-topmøde i København samt på det almindelige EU-topmøde i slutningen af oktober. Tyske repræsentanter havde oprindeligt udtrykt bekymring for, at brugen af disse midler kunne bringe euroområdets finansielle stilling i fare. Men den tyske regering har ændret holdning, især efter at USA stoppede sin militære bistand til Ukraine, og mange EU-stater er ude af stand til at yde øget militærhjælp fra deres egne budgetter. Kansler Friedrich Merz foreslår, at Euroclear køber obligationer fra EU-kommissionen, som derefter opbevares.
Finansiering af Ukraine
Merz planlægger at yde Ukraine et rentefrit lån på næsten 140 milliarder euro, som vil blive finansieret af den russiske centralbanks indefrosne aktiver i Europa. Dette lån vil først blive tilbagebetalt, når Rusland kompenserer Ukraine for skaden forårsaget af krigen. Interessant nok skal EU-landene ikke stille midler direkte fra deres egne budgetter, men kun stille garantier i tilfælde af, at det bliver nødvendigt at frigive de indefrosne midler. Merz understreger, at disse garantier bør være omfattet af EU's flerårige finansielle ramme, som vil være tilgængelig i 2028.
EU-kommissionen, ledet af Ursula von der Leyen, støtter også ideen om at bruge frosne russiske aktiver til at finansiere den ukrainske krigsindsats. Brugen af omkring 200 milliarder euro, hvoraf størstedelen opbevares hos Euroclear, diskuteres. Merz opfordrer til nye impulser til at ændre russisk strategi og tvinge præsident Vladimir Putin til forhandlingsbordet. Han understreger, at EU er forpligtet til at støtte Ukraine, så længe det er nødvendigt.
Reaktioner og juridiske bekymringer
Belgien har krævet, at der stilles garantier for ikke at stå over for mulige retssager fra Rusland alene, hvis planen om at bruge de indefrosne aktiver bliver gennemført. Det kommer på baggrund af, at den russiske regering har truet med at tage modforanstaltninger mod stater, der støtter sådanne planer. Disse trusler anses dog for at være begrænsede, da de økonomiske forbindelser med EU allerede er blevet stærkt reduceret.
Derudover vil den tyske forbundsregering diskutere spørgsmålet inden for G7. Det ser i stigende grad sig selv om at finansiere Ukraine og frygter et fald i accepten blandt befolkningen. Finansminister Lars Klingbeil har understreget behovet for at lægge maksimalt pres på Putin og styrke Ukraines forsvarskapacitet. Ukraines årlige militære finansielle behov anslås til 50 til 70 milliarder euro, hvilket understreger, at denne diskussion haster.
Debatten om brugen af indefrosne russiske aktiver er derfor ikke kun en økonomisk, men også en politisk udfordring, som kan få vidtrækkende konsekvenser for den europæiske sikkerhedspolitik.