Polen begrænser drastisk asylprocedurer - grænsebeskyttelse i fokus!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Polens præsident Duda har underskrevet en lov om drastisk stramning af asylreglerne for at styrke grænsesikkerheden.

Polen begrænser drastisk asylprocedurer - grænsebeskyttelse i fokus!

Polen præsident Andrzej Duda underskrev en ny lov til at stramme asylreglerne den 27. marts 2025. Denne lov repræsenterer et vigtigt skridt i den polske asylpolitik og sigter mod at styrke grænsesikkerheden. Duda understreger behovet for foranstaltninger til at sikre grænserne og offentliggjorde en meddelelse på det sociale netværk X.

Loven bestemmer, at udlændinge, der har tilsluttet sig Polen, kun kan gælde asyl i særlige ekstraordinære sager inden for 60 dage. Denne forordning påvirker især den østlige grænse med Hviderusland, hvor Polen udsættes for et højt migrationstryk. Tusinder af flygtninge forsøger at overvinde den stærkt sikrede grænse og støttes ofte af hviderussiske myndigheder.

politisk baggrund og reaktioner

Polen beskylder Hviderusland og Rusland for at ville destabilisere EU gennem målrettede migrantstrømme. Dette brændte yderligere den politiske diskussion om sikkerhed ved grænserne. Premierminister Donald Tusk annoncerede, at det ville tage en beslutning om den praktiske gennemførelse af den nye lov onsdag aften. I et brev til Tusk opfordrer Duda til at beskytte den vestlige grænse, der udvikler sig i forbindelse med tyske planer om at indføre permanente grænsekontrol og afvise migranter uden gyldige papirer.

Disse nye regler er i overensstemmelse med et generelt europæisk fornyelsesfokus på effektiv grænsesikkerhed og asylprocedurer, men de er kontroversielle. EU-medlemsstater er ifølge

Juridiske rammer for asylansøgere i EU

Genèveaftalen om den juridiske status for flygtninge fra 1951 bestemmer klare kriterier for anerkendelse som flygtning. EU -medlemsstater har forankret disse forpligtelser i deres lovgivning, herunder indførelsen af "datterselskabsbeskyttelse" for de mennesker, der ikke er anerkendt som flygtninge, men udsættes for alvorlige farer i deres hjemlande.

Retten til asyl- og datterselskabsbeskyttelse er fastlagt i artikel 18 og artikel 19 i charteret om EU's grundlæggende rettigheder. I sidste ende tilbyder EU også midlertidig beskyttelse i masse mod fordrevne, som blev aktiveret efter den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 for at hjælpe flygtninge fra Ukraine.

Med den seneste udvikling i Polen viser det, hvordan balancen mellem national sikkerhed og beskyttelse af menneskerettigheder i EU forbliver et kritisk og ofte kontroversielt emne.