Israels tropper ved grænsen: Overtræder landet våbenhvilen i Libanon?

Israels tropper ved grænsen: Overtræder landet våbenhvilen i Libanon?

Israelske landtropper er rykket flere hundrede meter ind i libanesisk territorium på trods af en våbenhvile, der blev aftalt i november mellem Israel og den pro-iranske Hizbollah-milits. Rapporter kommer fra en israelsk hærs radiostation, der citerer libanesiske oplysninger. Tropperne rykkede frem i området af byen Mais al-Jabal, mens den israelske hær i første omgang ikke kommenterede disse begivenheder. Disse tiltag ses som en krænkelse af våbenhvilen, som også kræver Hizbollahs tilbagetrækning bag Litani-floden, omkring 30 kilometer nord for grænsen, som [oe24](https://www.oe24.at/welt/weltpolitik/trotz- Waffenruhe-israelische-truppen-treiben-im-libanon-vor/634930099) rapporterer.

Selvom den israelske hær stort set trak sig tilbage fra Libanon i februar 2025, betragter den libanesiske ledelse fortsat tilstedeværelsen af ​​israelske tropper på fem strategiske punkter som en krænkelse. Israels luftvåben udfører næsten dagligt angreb på mål i Libanon på trods af våbenhvilen og har dræbt over 600 mennesker, siden offensiven begyndte, ifølge libanesiske kilder.

Reaktioner på våbenhvilen

En alliance af vestlige stater og EU opfordrer til en våbenhvile mellem Israel og Hizbollah, men det afvises af den israelske regering under premierminister Benjamin Netanyahu. Netanyahu har beordret angrebene i Libanon til at fortsætte "med fuld kraft". Rapporter om en aftale om en våbenhvile blev af Netanyahus kontor afvist som falske. Premierministeren understreger også, at kampene i Gaza-striben vil fortsætte, indtil alle militære mål er nået, som [tagesschau.de](https://www.tagesschau.de/ausland/asien/israel-libanon-hisbollah- Waffenruhe-100.html) bemærker.

På den anden side er den libanesiske regering åben over for en våbenhvile. Premierminister Najib Mikati signalerer sin godkendelse, mens den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken planlægger samtaler med en repræsentant for den israelske regering. Frankrigs udenrigsminister Jean-Noel Barrot opfordrer også til at indstille kampene.

Baggrund og kontrol

Våbenhvilen, som i første omgang vil vare i 60 dage, vil blive overvåget af den libanesiske hær og UNIFIL. Disse sikkerhedsstyrker består af cirka 10.000 fredsbevarende styrker, som er til stede langs grænsen. En gruppe stater ledet af USA bliver også brugt til overvågning. I baggrunden kan der høres hykler om den libanesiske regerings evne til at kontrollere våbenhvilen, især i betragtning af denne konflikts historie og de igangværende spændinger mellem de stridende parter, som skitseret af [tagesschau.de](https://www.tagesschau.de/ausland/ Waffenruhe-israel-hisbollah-lebanon-100.html).

Begge sider holdt sig til aftalen indtil de seneste hændelser, hvor de sidste raketangreb på Israel fandt sted før våbenhvilen trådte i kraft. Interessen for en fredsforlig er dog fortsat spændt, og der er usikkerhed om våbenhvilens langsigtede holdbarhed, især i lyset af igangværende angreb og frygt for fornyet eskalering.