Irland står solidt på palæstinensernes side - En diplomatisk storm!

Irland står solidt på palæstinensernes side - En diplomatisk storm!

Irland står fast med palæstinenserne, trods vrede reaktioner fra Israel!

De diplomatiske bølger stiger! Irland har besluttet at tilslutte sig Den Internationale Domstol (ICJ) i Sydafrika og sagsøge Israel for folkedrab i Gaza. Denne dristige beslutning har yderligere anstrengt det allerede anspændte forhold til Israel. Tilbagetrækningen af ​​den israelske ambassadør fra Dublin er kun toppen af ​​isbjerget i en konflikt, der har været under opbygning gennem årevis.

Mandag, efter lukningen af ​​den israelske ambassade i Irland, talte den nye israelske udenrigsminister Gideon Saar dårligt om Irlands premierminister Simon Harris. Han anklagede Harris for antisemitiske udtalelser og udtalte: "Der er forskel på kritik og antisemitisme, som er baseret på delegitimeringen og dehumaniseringen af ​​Israel." Men Harris svarede skarpt og nægtede at blive skræmt: "Irland vil ikke blive bragt til tavshed!"

Irland og den palæstinensiske sag

Irske politikere har været højrøstede i deres modstand mod israelske militæraktioner i Gaza i de seneste måneder. Denne holdning afspejler en udbredt mening blandt den irske befolkning, som ser palæstinensernes besættelse som en afspejling af den århundreder lange engelske besættelse af Irland. Fatin Al Tamimi, vicepræsident for Irland-Palæstina Solidaritetskampagnen, siger det bedst: "Folk her forstår straks, hvad vi går igennem." Hendes egen søster sidder fast i Gaza, og på trods af kritik af Israel, kræver hun mere handling fra den irske regering, herunder et forbud mod handel med Israel.

"Når jeg siger, at jeg er palæstinenser, forstår de det med det samme, men jeg er stadig nødt til at forklare dem, hvad besættelse og apartheid egentlig betyder," sagde Al Tamimi. Denne forbindelse mellem Irland og Palæstina er dybt forankret og ses af mange som et spørgsmål om moralsk anstændighed.

Reaktionerne fra Israel

Israelske mediers dækning af Irlands beslutning var begrænset, men skarptung. En artikel i Times of Israel hævdede, at Irland "hader jøderne" og citerede landets kristne arv som en grund til dets modstand mod israelsk militæraktion. Det israelske parlamentsmedlem Ofer Cassif påpegede, at den israelske regering ikke bør tage denne kritik alvorligt, da den ofte afvises som antisemitisme.

"Det er det sædvanlige spil: enhver kritik bliver straks stemplet som antisemitisme," sagde Cassif. Men mens Irland står som en outsider i EU, der ikke ubetinget støtter Israel, er støtten til palæstinenserne fortsat stærk og udbredt i det irske samfund.

Den irske regering har ikke kun ført kampagner verbalt, men også politisk for anerkendelsen af ​​en palæstinensisk stat. Den beslutning, der blev truffet i maj i år, vakte den israelske regerings vrede og førte til, at ambassadøren midlertidigt blev hjemkaldt.

"Støtten til Palæstina i Irland er dybt rodfæstet og går på tværs af alle sociale klasser," forklarer Ray Murphy, professor ved Irish Center for Human Rights. "Der er næppe nogen gråzoner; folk ser det bare som det rigtige at gøre." Denne standhaftige holdning kan blive testet i fremtiden, især hvis presset fra USA stiger.

Det irske folk forbliver dog standhaftigt. Fatin Al Tamimi beskriver sine børns længsel efter at besøge og bo i det palæstinensiske hjemland. "De er irske statsborgere, men de er også palæstinensere. Det er en identitet, de ikke kan afgive."