EU planlægger strenge regler: udvisninger skal være hurtigere og nemmere!

I et bemærkelsesværdigt skridt planlægger EU-Kommissionen under ledelse af migrationskommissær Magnus Brunner at reformere det tilbagesendelsesdirektiv, der har eksisteret siden 2008. Målet med den nye lov er klart: en hurtigere og mere effektiv udvisning af mennesker uden ret til ophold i EU. Ifølge Brunner er der i øjeblikket kun 20 procent af de personer, mod hvem der blev truffet en tilbagesendelsesbeslutning, faktisk fløjet ud af EU - en situation, der anses for "uacceptabel". På et pressemøde understregede han behovet for en reform, der ville skabe klare og ensartede regler i hele Europa, mens EU's næstformand Henna Virkkunen også lovede skabelsen af ​​"orden i vores hus".

Et centralt element i forslaget er indførelsen af ​​en europæisk tilbagesendelseskendelse, som skal give mulighed for automatisk at gælde udvisningskendelser fra én EU-stat i andre medlemslande. Enhver, der modtager en udvisningsmeddelelse i et EU-land, kan ikke flytte til et andet EU-land for at indgive en ny asylansøgning. Med hensyn til de truende konsekvenser for afviste asylansøgere, lægger forslaget op til strenge foranstaltninger: Enhver, der nægter at samarbejde med hjemsendelsen, risikerer nedskæringer i sociale ydelser og endda konfiskation af rejsedokumenter. "Vi sætter vores hus i stand," understregede Brunner og understregede vigtigheden af ​​denne reform, som vil påvirke både fremtiden for samarbejdet mellem medlemslandene og behandlingen af ​​migranter i EU.

Strengere regler for sikkerhedsrisici

Særligt alarmerende er de nye regler, der vil gælde for personer, der er klassificeret som en sikkerhedsrisiko. De skal i fremtiden hurtigere kunne tages i forvaring i afventning af udvisning, og der vil blive givet mulighed for at forlænge varigheden af ​​frihedsberøvelsen ud over de nuværende 24 måneder. Brunner meddelte, at et koncept for sikre tredjelande vil blive præsenteret i juni 2025, da definitionen af ​​disse stater i øjeblikket er inkonsekvent og uklar, hvilket kun øger de praktiske udfordringer ved udvisninger. Kritikere, såsom Amnesty International, ser dette projekt som et "nyt lavpunkt" i håndteringen af ​​migranter, især i lyset af de særlige "return hubs", der kan skabes i tredjelande for at rumme mennesker under visse betingelser.

Selvom planerne virker lovende, er den nye lov stadig til afstemning i EU-parlamentet og skal modstå holdningerne fra de forskellige politiske grupper dér. Godkendelsen inden for EU har allerede vist sig ved positive tilbagemeldinger fra ÖVP, mens andre partier som De Grønne og FPÖ påpegede menneskerettighedsproblemerne. Et andet skridt i den rigtige retning er dog væsentligt for at løse problemet med illegal migration i Europa, ifølge Brunner og hans kolleger, som håber på en hurtig aftale om at reformere de nuværende regler.