EU-topmøde 2025: Stocker opfordrer til løsninger for Iran og migration!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Kansler Christian Stocker rapporterer om EU-topmødet den 27. juni 2025 i Bruxelles, hvor han diskuterer migration, Ruslands sanktioner og klimamål.

Bundeskanzler Christian Stocker berichtet über den EU-Gipfel am 27. Juni 2025 in Brüssel, thematisiert Migration, Russland-Sanktionen und Klimaziele.
Kansler Christian Stocker rapporterer om EU-topmødet den 27. juni 2025 i Bruxelles, hvor han diskuterer migration, Ruslands sanktioner og klimamål.

EU-topmøde 2025: Stocker opfordrer til løsninger for Iran og migration!

Den 27. juni 2025 var kansler Christian Stocker (ÖVP) tilfreds med forløbet af EU-topmødet i Bruxelles, der sluttede kort før midnat. Den intensive dagsorden dækkede adskillige nøglespørgsmål, herunder de spændte situationer i Mellemøsten, især de militære konflikter i Iran og den humanitære krise i Gaza-striben. Stocker understregede, at det haster med at indlede forhandlinger efter de militære angreb i Iran og give atomagenturet adgang til nukleare faciliteter.

Situationen i Gazastriben er fortsat kritisk, da gidsler fortsat nægtes løsladelse, og den humanitære situation er blevet beskrevet som uacceptabel. Østrig udtalte sig bestemt imod at suspendere associeringsaftalen mellem EU og Israel. Denne afvisning blev også udtrykt af kansler Stocker, mens han understregede behovet for dialog i denne følsomme situation.

Migrationspolitik og konkurrenceevne

Et andet centralt emne på topmødet var migration, hvor 21 af 27 EU-lande arbejdede intensivt med løsninger. Østrig yder et væsentligt bidrag til dette. Stocker annoncerede vigtige næste skridt, såsom indførelse af en tilbagesendelsesforordning, definition af sikre tredjelande og forbedring af beskyttelsen af ​​de ydre grænser.

Drøftelser om reform af det fælles asylsystem og udvisningscentre i tredjelande var også i fokus. I denne sammenhæng blev mulige partnerskaber med oprindelses- og transitlande drøftet.

Udenrigspolitisk samarbejde

Slovakiets holdning til EU's sanktioner mod Rusland er fortsat usikker. Mens den eksisterende sanktionsordning blev forlænget med yderligere seks måneder, skete der ingen stramninger af foranstaltningerne. Støtte til den 18. sanktionspakke, som fokuserer på energi- og banksektoren samt skyggeflåden, vil kun blive accepteret af Slovakiet, hvis sikre naturgasforsyninger kan garanteres. Der er også uenighed i EU-landene om samarbejdet med Israel om en revision af associeringsaftalen.

Kansler Friedrich Merz udtrykte bekymring over støtten til Ukraine efter de seneste EU- og NATO-topmøder. Ud over bistand til Ukraine blev spørgsmålet om forsvarsudgifter rejst, og et forslag fra Kommissionens formand Ursula von der Leyen om at bruge EU's konkurrencemidler til forsvar og rum blev diskuteret. Merz efterlyste konkrete politikker fra NATO-resolutioner og pegede på behovet for at styrke industrien, især kemikalier, lægemidler og maskinteknik.

Økonomiske udfordringer og klimamål

Toldkonflikten med USA spillede også en central rolle på topmødet. Merz opfordrede til, at forhandlingerne blev forenklet hurtigere og påpegede det presserende behov for at indgå en toldaftale senest den 9. juli. Frankrigs præsident Emmanuel Macron ønsker at forene EU's klimamål med økonomiske behov.

Emnet klimamål, som ikke oprindeligt var på dagsordenen, blev også taget op ved middagen. Stocker påpegede, at en stærk økonomi er afgørende for at nå klimamålene. Den kommende præsentation af EU-Kommissionens forslag til klimamål for 2040 kommer også på et senere tidspunkt, selvom det ikke er besluttet at udsætte forslaget.

Samlet set støttede stats- og regeringscheferne indførelsen af ​​euroen i Bulgarien næste år, hvilket repræsenterer en positiv udvikling for den økonomiske integration i EU. Drøftelserne om disse spørgsmål vil fortsætte i juli 2025, mens udfordringerne og beslutningerne, der berører EU, fortsat er på bordet.

For yderligere information om forløbet af EU-topmødet, se Vienna.at, ZDF og Tagesschau.