Pres på asylansøgere: EU-reformer viser indledende succes!

Pres på asylansøgere: EU-reformer viser indledende succes!

Presset på asylansøgere i EU får i stigende grad indflydelse og fremmer integrationen. Ifølge nylige rapporter fra Exxpress udbetales sociale ydelser ikke længere ubetinget, hvilket giver asylansøgere yderligere incitamenter til at integrere sig. Denne foranstaltning har til formål at opnå bedre tilpasning til EU's sociale og økonomiske rammer.

Derudover er emnet asylpolitik i EU i fokus. EU sigter mod at sikre international beskyttelse for tredjelandsstatsborgere. Et centralt element i disse bestræbelser er oprettelsen af ​​et fælles europæisk asylsystem (CEAS), som er baseret på retsgrundlaget for traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Artikel 67, 78 og 80 i TEUF etablerer denne retlige ramme, som er udarbejdet i overensstemmelse med Genève-konventionen af ​​1951 og protokollen af ​​1967, som Europa-Parlamentets websted forklarer.

Udvikling af asylpolitik

Udviklingen i EU's asylpolitik er steget støt de seneste årtier. Maastricht-traktaten i 1993 bragte mellemstatsligt samarbejde ind i EU's institutionelle rammer. Amsterdam-traktaten fra 1999 udvidede EU-institutionernes beføjelser til at udvikle asyllovgivning. Et vigtigt skridt var indførelsen af ​​den fælles beslutningsprocedure i 2005, som giver medlemslandene mulighed for i fællesskab at tage stilling til asylspørgsmål.

Tammerfors-programmet i 1999 udgjorde det første store skridt hen imod implementering af det fælles europæiske asylsystem i to faser, herunder fastlæggelse af kriterier og procedurer for behandling af asylansøgninger. Derudover krævede Haag-programmet 2004, at instrumenterne i anden fase skulle vedtages inden udgangen af ​​2010.

Reforminitiativer og udfordringer

Som led i reformindsatsen blev der i 2020 igangsat en ny migrations- og asylpakke, som har til formål at reformere det fælles europæiske asylsystem. En vigtig nyskabelse er oprettelsen af ​​EU's Asylagentur (EUAA), som støtter medlemslandene i asylprocedurerne. Den 14. maj 2024 blev ti nye juridiske instrumenter til at reformere asyl- og migrationsforvaltningen vedtaget.

Finansieringen af ​​disse foranstaltninger er sikret af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), som blev øget til 9,9 milliarder euro i budgettet for 2021-2027 og støttes af andre EU-finansieringsinstrumenter.

Parallelt med denne udvikling har en nylig kønsdom fra Storbritannien, der definerer kønsidentiteter som baseret på biologiske karakteristika, forårsaget heftig debat i Det Forenede Kongerige. Disse diskussioner påvirker også de sociale rammer, inden for hvilke asylansøgninger og integrationsforanstaltninger udvikler sig.

Derudover planlægger EU at opnå et totalt forbud mod gas fra Rusland. Dette tjener ikke kun til at stoppe energiafhængigheden, men også til at øge presset på Moskva. Som Exxpress rapporterer, er dette en del af en bredere strategi, der tager højde for både geopolitiske og sociale aspekter.