Trump møder ICC! Sanktioner mod kvindelige dommere til efterforskning

Trump møder ICC! Sanktioner mod kvindelige dommere til efterforskning

Den 5. juni 2025 indførte den amerikanske regering under præsident Donald Trump sanktioner mod fire dommere fra Den Internationale Straffedomstol (ICC). Denne beslutning kommer på baggrund af undersøgelser, som ICC har iværksat mod amerikanske soldater i Afghanistan og mod højtstående israelske politikere. Sanktionerne omfatter indefrysning af aktiver og forbud mod amerikanske borgere og amerikanske virksomheder i at handle med de berørte dommere.

De specifikt sanktionerede dommere er Solomy Balungi Bossa fra Uganda, Luz del Carmen Ibáñez Carranza fra Peru, Reine Alapini-Gansou fra Benin og Beti Hohler fra Slovenien. Førende amerikanske politikere, herunder udenrigsminister Marco Rubio, har støttet sanktionerne og opfordrer til en ende på ICC-sagen mod USA og Israel. Præsident Trump har begrundet sit skridt med at hævde, at domstolen misbruger sin magt ved at udstede ubegrundede arrestordrer.

Baggrunden for sanktionerne

ICC, som har været ansvarlig for at retsforfølge de alvorligste forbrydelser, herunder folkedrab og krigsforbrydelser, siden 2002, udstedte arrestordrer på Israels premierminister Benjamin Netanyahu og tidligere forsvarsminister Joav Galant i november 2024. Trump udtrykker dog alvorlige bekymringer over ICC's jurisdiktion og de igangværende efterforskninger mod amerikansk personale.

Ud over sanktionerne mod dommerne baserer Trump også sine hårde foranstaltninger på de arrestordrer, der tidligere er udstedt mod Netanyahu, som han ser som politisk motiverede og umoralske. Kritikere, herunder EU-rådsformand António Costa, advarer om, at disse sanktioner kan bringe ICC's uafhængighed i fare.

Politiske reaktioner

Reaktionerne på sanktionerne er delte. Mens Israels udenrigsminister Gideon Saar hilste de amerikanske tiltag velkommen og kritiserede domstolen for dens handlinger, udtrykte europæiske politikere bekymring. Det påpeges, at Tyskland som kontraherende stat til ICC teoretisk set ville være forpligtet til at gennemføre arrestordren mod Netanyahu, hvis han besøgte Forbundsrepublikken.

De seneste sanktioner følger den samme politiske kurs, som Trump tog i sin første embedsperiode. Sanktioner, som han pålagde ICC på det tidspunkt, blev ophævet af hans efterfølger Joe Biden i 2021. Sidste år mislykkedes et lovforslag om at sanktionere ICC i den amerikanske kongres, hvilket yderligere illustrerer de komplekse politiske og juridiske forviklinger omkring domstolen.

Sammenfattende viser den aktuelle sag, hvor anspændt forholdet mellem USA og ICC er, især med hensyn til deres sager mod amerikanske borgere og nære allierede som Israel. ICC er fortsat et kontroversielt emne i international retspraksis, hvor USA, Israel og Rusland spiller en særlig rolle som ikke-kontraherende stater.