Stat som driver: Hvorfor afhængighed blomstrer i moderne samfund

Stat som driver: Hvorfor afhængighed blomstrer i moderne samfund

MCC Budapest-topmødet om den globale narkotikaepidemi finder sted den 29. november 2025. Sociologen Carlton Brick kommenterer dette og understreger, at stofspørgsmålet er mere end blot et problem med individuelle stoffer. Brick kritiserer statens rolle, hvis administration og fremme af afhængighed han ser som kritisk. Eksemplet med Skotland viser, hvordan behandling af afhængighed som en permanent tilstand fører til stigende dødsrater over årene. Sociologen diagnosticerer staten som en "aktiv driver" af narkotikakrisen.

Brick kritiserer skarpt ideologien om skadesreduktion, som han ser som adskilt fra ægte terapi. Han advarer om, at misbrugere betragtes som en fast identitet, som spiller en farlig rolle for de berørte. Samfundet er blevet vant til fortællinger om afhængighed, der blander harmløse vaner og alvorlig afhængighed. Dette sker i en kulturel kontekst, hvor konstant retorik normaliserer begrebet "afhængighed" og i sidste ende relativiserer hårde stoffer.

Sundhedsmæssige og sociale konsekvenser

I Tyskland forårsager stofbrug betydelige sundhedsmæssige, sociale og økonomiske problemer. Ifølge den epidemiologiske afhængighedsundersøgelse 2021 ryger omkring 11,6 millioner mennesker i Tyskland. Heraf er 1,6 millioner afhængige af alkohol. Derudover har anslået 2,9 millioner mennesker problematisk medicinbrug, mens cirka 1,3 millioner mennesker har problematisk hash og ulovligt stofbrug. Påvirkningen af ​​familier og lokalsamfund er betydelig, noget Brick også tager op i sin analyse.

Overdreven brug af internet viser også, at digitale afhængigheder også er stigende. Ser man på aldersgrupper, viser 8,4 % af de 12- til 17-årige og 5,5 % af de 18- til 25-årige tegn på en internetrelateret lidelse. Narkotika- og afhængighedspolitikken har til formål at reducere forbruget af lovlige og ulovlige stoffer og forebygge stof- og afhængighedsrelaterede problemer.

Statens rolle og fremtidige tiltag

Brick beskriver "tredjeparten", ofte staten, der fungerer som den formodede frelser og tager ansvar for afhængighedsproblemet. Denne udvikling fører til tab af handlekraft og tro på forandring, da ansvaret i stigende grad udliciteres til medicin og myndigheder. Brick advarer om, at appellen om offerskab også kommer med et demokratisk underskud og passivitet.

Kampen mod narkotikarelateret kriminalitet ses som et led i at reducere udbuddet. De vigtigste indsatsområder i afhængigheds- og narkotikapolitikken er forebyggelse, rådgivning og behandling samt foranstaltninger til at reducere skader. I Tyskland er der øget fokus på uddannelse om risici ved stofbrug. Fra 1. januar 2024 indføres også digital misbrugsrådgivning, som finansieres af forbundsstaterne.

Et samfundsskifte kan ses ved, at problemer i stigende grad behandles som medicinske spørgsmål i stedet for at diskutere spørgsmål om ansvar og uddannelse. Sproglige ændringer, såsom udtrykket "mennesker med misbrugsforstyrrelser" i stedet for "misbrugere", sigter mod at opnå nogle uskadelige og flytte ansvaret for udtræden fra den enkelte til den løbende pleje. Brick ser narkotikakrisen som et resultat af en politisk og kulturel fejl.

Overordnet set er det klart, at udfordringerne ved stofmisbrug er komplekse og kræver en omfattende, koordineret indsats fra alle sociale kræfter for at kunne håndteres effektivt. Dette omfatter forebyggende foranstaltninger og styrkelse af behandlingstilbud til støtte for dem, der er ramt af afhængighed.