Klimabeskyttelse eller økonomi? Ærkebiskop advarer om farlig kurs
Ærkebiskop Gössl understreger den øgede følsomhed over for klimabeskyttelse i Bamberg og advarer mod de økonomiske udfordringer.
Klimabeskyttelse eller økonomi? Ærkebiskop advarer om farlig kurs
Ærkebiskop Gössl af Bamberg gjorde det klart i en nylig erklæring, at følsomheden over for klimabeskyttelse er vokset i løbet af de sidste ti år. I lyset af den nuværende situation ser han menneskeheden ved en skillevej, hvor der skal træffes afgørende beslutninger for planetens fremtid. Et centralt problem er, at et flertal er parat til at nedskalere klimabeskyttelsesprogrammer til fordel for en blomstrende økonomi. Dette er særligt bekymrende, fordi ansvar for skabelse i stigende grad betragtes som et luksusproblem, og konsekvenserne af klimaændringer bliver mere og mere mærkbare. inbayreuth.de rapporteret.
Entusiasme for at begrænse den globale opvarmning ser ud til at være aftaget. I mange diskussioner bliver spørgsmålet om klimaændringer ofte rejst mod økonomisk udvikling, jobsikkerhed og velstand. Denne dynamiske udvikling rejser talrige spørgsmål om prioriteringerne i nutidens samfund.
Globale udfordringer og ansvar
De globale klimaudfordringer er dog ikke begrænset til lokale debatter. Højt allianz-entwicklung-klima.de Internationale instrumenter til bekæmpelse af klimaforandringer og fattigdom viser, at CO2-udledningen ikke er blevet væsentligt reduceret. I mange regioner forbedres folks levevilkår ikke i det nødvendige tempo.
Finansieringsbehovet for udviklingslandene til at implementere Sustainable Development Goals (SDG'erne) anslås til mellem 3,9 billioner USD (OECD) og 4,3 billioner USD (UNCTAD). Derudover har COVID-19-pandemien øget "SDG-finansieringsgabet" og bremset eller endda vendt fremskridt på nogle områder. Det kræves, at ikke-statslige aktører også tager ansvar for deres udledning af drivhusgasser, da statens ressourcer ikke er tilstrækkelige til at understøtte klimabeskyttelse og fremme af bæredygtig udvikling tilstrækkeligt.
At nå målet på 1,5 grader afhænger i høj grad af at reducere udledningen af drivhusgasser i industrialiserede lande og i det globale syd. Den potentielle stigning i efterspørgslen efter kul udgør en stor udfordring, da dette kan føre til hundredvis af nye kulfyrede kraftværker og dermed accelerere den globale opvarmning yderligere. Behovet for at springe kulalderen over og fokusere på rene, lavemissionsenergier i udviklings- og vækstlande understreges derfor.
– Indsendt af Vest-øst medier