Suche
Alzheimers lægemiddel Leqembi: Høje forventninger og blandede forhåbninger
EMA anbefaler Leqembi til Alzheimers behandling, men begrænset til tidlige stadier og uklare virkninger hos kvinder.
Alzheimers lægemiddel Leqembi: Høje forventninger og blandede forhåbninger
Düsseldorf (ots)
Et banebrydende skridt i behandlingen af Alzheimers sygdom - stoffet Leqembi, som indeholder det aktive stof lecanemab, har fået godkendelse fra udvalget for lægemidler til mennesker under det europæiske lægemiddelagentur (EMA). Men her kommer ulempen: godkendelse er stærkt begrænset. Kun patienter med en eller ingen kopi af ApoE4-genet kan håbe på at få gavn af dette lægemiddel. Der indføres et strengt adgangsprogram for at sikre, at kun anbefalede patienter behandles.
Dr. Anne Pfitzer-Bilsing, leder af Alzheimers Research Initiative, er optimistisk: "Dette er en banebrydende beslutning. Dette forventes fundamentalt at nulstille kursen for diagnosticering og behandling af Alzheimers sygdom." Leqembi kunne bremse udviklingen af sygdommen og bringer nyt håb i den ellers svære at behandle Alzheimers sygdom. Det skal dog bemærkes, at behandlingen kun vil være tilgængelig for en lille gruppe syge på et meget tidligt tidspunkt, og patienter med et dobbelt ApoE4-gen er udelukket, da de har øget risiko for alvorlige bivirkninger.
Risiko og effekt
De mulige bivirkninger er ikke uden: Hjerneblødninger og hævelse i hjernen er blandt de potentielle farer, hvorfor behandlingen skal overvåges nøje. Patienter, der tager blodfortyndende medicin, er også i fare. Det indgives intravenøst hver anden uge og kræver, at patienterne er mobile og modstandsdygtige. På trods af disse udfordringer vil Alzheimers-patienter snart kunne beslutte sammen med deres læger, om de vil bruge den nye behandlingsmulighed.
Et andet spændende spørgsmål melder sig: Hvordan har kvinder gavn af Leqembi? Indledende undersøgelser viser alarmerende forskelle i effektivitet – mens mænd oplever en 43 procents opbremsning i progressionen, er tallet for kvinder kun 12 procent. Dette lader spørgsmålet stå åbent om, hvilke faktorer der ligger bag denne forskel, og hvordan behandlingen kan forbedres yderligere.