Trumps toldpolitik: En befrielsesdag eller økonomisk ruin?

Trumps toldpolitik: En befrielsesdag eller økonomisk ruin?

Den 2. april 2025 udråbte USA's præsident, Donald Trump, dagen til "Liberation Day", hvilket udløste en bølge af kritik i USA. Trump betragter USA's handelsunderskud med lande som Tyskland og Kina som en national skændsel og planlægger at afslutte disse underskud med hårde toldpolitikker. Dette skridt kan få alvorlige konsekvenser for den globale handelsorden, som USA længe har været med til at forme. Kritikere frygter, at den nye toldpolitik truer den eksisterende orden, der har fremmet velstand i mange lande. Det oplyser Oekonews På den første dag af de nye tariffer faldt aktiekurserne i USA, og førende amerikanske videnskabsmænd protesterede mod disse tiltag.

Trump har sagt, at han vil pålægge told på 10 % som standard, 20 % på europæiske varer, over 30 % på Kina og næsten 50 % på Vietnam. Han beskriver disse tiltag som gengældelse for andre landes behandling af USA. Økonomer, herunder David Ricardo, hævder dog, at frihandel maksimerer velstanden i alle lande. Teorien om komparative omkostningsfordele foreslår, at lande bør specialisere sig i produktion af varer, som de kan producere billigst. Højere toldsatser kan skade den globale handel og især ramme den amerikanske økonomi, som er stærkt afhængig af import.

Økonomiske konsekvenser af toldpolitikken

Priserne i USA kan stige på grund af øgede toldsatser, hvilket vil føre til inflation. Især socialt udsatte amerikanere ville blive ramt af stigende priser. Derudover har Kina allerede annonceret modtold på 34 % på amerikanske produkter, hvilket yderligere giver næring til handelskonflikter. Trumps politik har til formål at tilskynde udenlandske virksomheder til at flytte job til USA, men mange industrier ville ikke drage fordel af en sådan foranstaltning.

Selvom pålæggelse af told er et handelspolitisk værktøj, kan en udvidelse af dem i denne form føre til en global økonomisk krise, herunder stigende arbejdsløshed og faldende virksomhedsoverskud. USA må se den virkelighed i øjnene, at den faldende frihandel også belaster arbejdspladserne i landet, som det har været tilfældet tidligere. Eksperter siger, at toldsatser er tæt forbundet med tendensen mod globalisering og reduktionen af ​​handelsbarrierer, der begyndte efter Anden Verdenskrig.

Protektionisme og dens konsekvenser

At vende tilbage til høje takster er ikke nyt; Jürgen Matthes fra det tyske økonomiske institut kalder udviklingen for en gentagen tendens til protektionisme siden finanskrisen i 2008/2009. Historisk har toldsatser hjulpet mange lande, herunder USA og Tyskland, under deres industrialisering. Men i det nuværende globale handelslandskab organiseret af Verdenshandelsorganisationen (WTO) er der strenge regler, der begrænser indblanding i handelsforbindelser.

WTO fremmer liberaliseringen af ​​verdenshandelen uden dog at stille direkte krav til tariffer. Under Obama-regimet kritiserede USA effektiviteten af ​​WTO-reglerne, især med hensyn til Kinas uretfærdige subsidier og handelspraksis. Det er stadig uvist, hvordan den nuværende toldpolitik vil påvirke fremtiden og stabiliteten af ​​den globale handel, og om Trump selv som præsident kan fastholde støtten til sin kurs.