Trumps toldpolitik: En befrielsesdag eller økonomisk ruin?

Trumps toldpolitik: En befrielsesdag eller økonomisk ruin?

USA - Den 2. april 2025 proklamerede den amerikanske præsident Donald Trump dagen som en "befrielsesdag" og udløste således en bølge af kritik i USA. Trump betragter De Forenede Staters handelsunderskud over for lande som Tyskland og Kina som en national skændsel og planlægger at afslutte disse underskud med en streng toldpolitik. Dette trin kunne have alvorlige konsekvenser for den globale handelsordre, der blev formet af USA i lang tid. Kritikere frygter, at den nye toldpolitik bringer den eksisterende orden, der har fremmet velstand i mange lande. oekonews rapporterer, at aktiekurserne i USA er faldet på den første dag for de nye tariffer og protesterer førende, der førte os videnskabelige.

Trump har annonceret, at det er 10 % af 10 % som standard, 20 % for europæiske varer, over 30 % for Kina og næsten 50 % for Vietnam. Han beskriver disse foranstaltninger som en gengældelse for behandling af De Forenede Stater af andre lande. Økonomer, inklusive David Ricardo, hævder, at fri handel maksimerer velstand i alle lande. Teorien om de komparative omkostningsfordele antyder, at lande skal specialisere sig i produktionen af ​​varer, som du kan gøre billigste. Højere takster kan skade den globale handel og især den amerikanske økonomi, der afhænger meget af importen.

økonomiske virkninger af toldpolitikken

Priserne i USA kunne stige på grund af de øgede takster, hvilket ville føre til inflation. Frem for alt ville socialt svage amerikanere blive påvirket af de stigende priser. Derudover har Kina allerede annonceret mod toldsatser på 34 % på amerikanske produkter, hvilket yderligere brændte handelskonflikterne. Trump har målet om at overtale udenlandske virksomheder til at flytte job til De Forenede Stater, men mange brancher kunne ikke drage fordel af en sådan foranstaltning.

Registrering af toldsatser er et middel til handelspolitik, men dens udvidelse i denne form kan føre til en global økonomisk krise, herunder stigende arbejdsløshedstal og faldende virksomhedsoverskud. De Forenede Stater er nødt til at stå over for virkeligheden, at en faldende fri handel også påvirker job i landet, som det var tilfældet i fortiden. Ifølge eksperter er toldsatser tæt forbundet med tendensen mod globalisering og nedbrydning af handelsbarrierer, der begyndte efter den anden verdenskrig.

protektionisme og dens konsekvenser

tilbagevenden til høje takster er ikke ny; Jürgen Matthes fra det tyske økonomiinstitut kalder udvikling en gentagen tendens til protektionisme siden finanskrisen 2008/2009. Historisk set hjalp toldsatser mange lande, herunder De Forenede Stater og Tyskland, under deres industrialisering. Men i det nuværende globale handelslandskab, der er arrangeret af World Trade Organization (WTO), er der strenge regler, der begrænser indblanding i handelsforhold.

WTO fremmer liberaliseringen af ​​verdenshandel, men uden at stille direkte krav til told. I henhold til Obama -regimet kritiserede USA effektiviteten af ​​WTO -reglerne, især med hensyn til Kinas urimelige subsidier og handelspraksis. Det er tilbage at se, hvordan den nuværende toldpolitik vil påvirke fremtiden og stabiliteten i verdenshandelen, og om Trump selv som præsident kan opretholde støtte til sit kursus.