Krisetopmøde i Paris: NATO og Ukraine diskuterer militærhjælp!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am und aktualisiert am

NATO's generalsekretær, Rutte og Zelenskyj, diskuterer militær bistand til Ukraine og veje til en våbenhvile i Paris.

Krisetopmøde i Paris: NATO og Ukraine diskuterer militærhjælp!

Et afgørende møde for Coalition of the Willing finder sted i Paris i dag, hvor NATO's generalsekretær Mark Rutte og den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj forventes at deltage. Mødet har til formål at diskutere militær nødhjælp til Ukraine og diskutere måder til en mulig våbenhvile. Centrale spørgsmål er også den langsigtede støtte fra den ukrainske hær og dens forsvarskapacitet for at kunne imødegå enhver mulig fornyet russisk aggression efter en fredsaftale. De Lille avis rapporterer, at forhandlingerne vil diskutere udsendelse af europæiske væbnede styrker for at støtte Ukraine. Disse væbnede styrker er beregnet til at tjene som genforsikring, men ikke i form af kamptropper.

Europæiske lande kan deltage i denne mission på forskellige måder, selvom der ikke er et ensartet krav om udsendelse af soldater. Mens USA formodes at fungere som den overordnede sikkerhedsgarant, er der stadig intet eksplicit tilbud fra Washington. Støtten til Ukraine er steget markant i de seneste år, især efter Ruslands militære udsendelse ved grænsen i januar og februar 2022. Nogle stater har øget deres militære bistand tilsvarende.

Militær støtte til NATO-lande

I mellemtiden er Storbritannien begyndt at levere lette panserværnsvåben (NLAW) og indsætte trænede ukrainske soldater. Polen og de baltiske stater Estland, Letland og Litauen har også øget deres støtte. Tyskland har derimod indtil videre kun leveret hjelme og medicinske forsyninger, mens leveringen af ​​militært udstyr ser ud til at være mindre i fokus. Canada har valgt ikke at yde dødelig militær støtte, som f.eks Federal Agency for Civic Education rapporteret.

Efter den 24. februar 2022 demonstrerede de ukrainske væbnede styrker overraskende komplekse militære kapaciteter. Der var intense NATO-debatter om de mulige konsekvenser af leveringen af ​​våbensystemer og den tilhørende eskalering. Udbuddet af våben med højere ildkraft til Ukraine er blevet mere og mere presset, selvom der er forskelle i militær støtte mellem NATO-landene. Især USA og Storbritannien spiller en central rolle i støtten til de ukrainske væbnede styrker.

Strategiske overvejelser og fremtidig udvikling

I betragtning af den geografiske nærhed til Rusland og tidligere forsvarsinvesteringer har lande, der støder op til Rusland, stærkere strategiske grunde til at støtte Ukraine. Nogle analyser viser, at villigheden til at yde militær støtte er stærkt korreleret med disse faktorer. Mens Tyskland planlægger at levere selvkørende haubitser 2000, Gepard antiluftskyts og Marder infanteri kampvogne, er Leopard 2 kampvognene også under diskussion.

Diskussionen fortsætter, især i lyset af det kommende NATO-topmøde i Vilnius til sommer, hvor forsvarsudgifter og fremtidige forpligtelser vil blive diskuteret. De første resultater tyder på, at investeringer i forsvar kan øge både medlemslandenes forsvarskapacitet og beredskab. Den nuværende udvikling og diskussionerne i Paris vil derfor være afgørende for fremtidens militære og diplomatiske støtte til Ukraine.