Brückl: Karriereskiftere løser ikke skolekrisen - grænsebeskyttelse som en løsning!
Hermann Brückl kritiserer karriereskiftere i skolerne som utilstrækkelige. Han efterlyser bæredygtige løsninger på lærermanglen.
Brückl: Karriereskiftere løser ikke skolekrisen - grænsebeskyttelse som en løsning!
I den aktuelle debat om manglen på lærere i Østrig kritiserede Hermann Brückl, uddannelsesordfører for FPÖ, meddelelsen om, at karriereskiftere hurtigst muligt ville blive uddannet til at undervise i skolerne. Han beskriver denne foranstaltning som et tegn på fiaskoen i den ÖVP-ledede uddannelsespolitik. Brückl understreger, at lærermanglen er blevet ignoreret i årevis, og den nuværende løsning er blot et forsøg på at dække over fiaskoen. Ifølge ham kan uddannelse til karriereskiftere være nyttig i enkelttilfælde, men hurtige kurser og overfladisk træning er ikke en erstatning for en sund pædagogisk uddannelse.
I dag er omkring 4.300 karriereskiftere aktive på de obligatoriske skoler i Østrig, støttet af næsten 1.100 læreruddannelsesstuderende og 40 pensionerede lærere. Disse tal stammer fra et parlamentarisk spørgsmål fra SPÖ, som blev besvaret af undervisningsminister Martin Polaschek (ÖVP). I alt omkring 70.600 lærere underviser på de obligatoriske skoler, og de fleste af karriereskifterne, omkring 1.900, arbejder i Wien. Fra efteråret starter kurser for personer med den rette uddannelse og erhvervserfaring på alle uddannelsesuniversiteter for at imødegå personalemanglen. Når det er fuldt udviklet, forventer ministeriet 200 til 300 dimittender om året fra disse kurser.
Kritik af uddannelsespolitikken
Brückl kritiserer også, at skolerne i stigende grad påtager sig opgaver, der ikke er direkte relateret til uddannelse, såsom at integrere elever med forskellig baggrund. Han efterlyser en klar kursændring i migrationspolitikken for at lette skolesystemet. Uden målrettede foranstaltninger til at kontrollere tilstrømningen af studerende, der ikke er i stand til at integrere eller er vanskelige at integrere, ville uddannelsestiltag efter hans mening forblive ineffektive.
For det kommende skoleår 2023/24 er der indgået administrativ bistand i den økonomiske udligning, suppleret med føderal medfinansiering på op til 15 millioner euro pr. skoleår. Disse midler kunne i samarbejde med forbundsstaterne finansiere op til 700 fuldtidsansatte til skolesocialt arbejde. I indeværende skoleår er 65 skolesocialrådgivere og 32 socialpædagoger allerede medfinansieret af den føderale regering, mens ansvaret for skolesocialt arbejde primært ligger hos forbundsstaternes børne- og ungdomsværn.
Derudover støtter 199 medfinansierede skolepsykologer også grundskolen. Spørgsmålet er dog stadig, om introduktionen af sideværts i sin nuværende form kan løse de langsigtede udfordringer i uddannelsessystemet bæredygtigt. Brückls advarsel om, at de nuværende tilgange ikke er tilstrækkelige, forbliver i luften.
Samlet set viser diskussionen, at uddannelsespolitikken i Østrig står over for store udfordringer, som ikke kun skal løses ved at øge antallet af lærere, men også gennem strategiske reformer.