Adfærdsøkonom Ernst Fehr: Revolution af økonomien gennem eksperimenter!

Adfærdsøkonom Ernst Fehr: Revolution af økonomien gennem eksperimenter!

Ernst Fehr, en førende adfærdsøkonom og professor ved universitetet i Zürich, holdt en hovedtale ved det østrigske videnskabsakademi (ÖAW) i Wien den 16. maj 2025. Under titlen "Den empiriske og adfærdsvidenskabelige revolution i økonomi" diskuterede Fehr de grundlæggende ændringer inden for disciplinen, som blev frembragt af empirisk forskning og eksperimenter. Fehr bemærkede i sin tale, at de sidste 50 år har været præget af en revolutionær udvikling, der er muliggjort af kraftfulde computere og moderne empiriske metoder. Disse fremskridt giver forskere mulighed for præcist at teste og forstå årsagssammenhænge.

Fehr, der blev født den 21. juni 1956 i Hard, har oparbejdet et ry som en af ​​de vigtigste forskerpersonligheder inden for adfærdsøkonomi. Han beskæftiger sig blandt andet med produkternes kompleksitet og deres indflydelse på forbrugernes beslutninger. Et illustrativt eksempel fra hans foredrag var et amerikansk hotel, hvor gæster skulle betale ekstra for at rede deres senge. Denne praksis øger ikke kun kompleksiteten, men også omkostningerne for kunderne, hvilket kan tolkes som et strategisk træk fra virksomhedernes side for at øge "søgningsomkostningerne".

Entreprenørielle strategier og eksperimenter

Fehr kritiserede i sin tale nogle virksomheders taktik, der bevidst øger søgeomkostningerne for kunderne for at gøre det sværere at skifte til andre udbydere. Han påpegede også, at virksomheder som Google og Amazon udfører eksperimenter hver dag for at påvirke kundernes adfærd. Dette rejser spørgsmål om de etiske implikationer af sådanne strategier.

Hans arbejde strækker sig også til studiet af individuelle præferencer, sociale normer og gruppekulturer. Fehr analyserer også årsagsvirkningerne af tillid og sociale normer på økonomisk adfærd. En af hans nylige undersøgelser undersøgte, om forretningskulturer tilskynder til overdreven risikotagning, hvilket bidrog til finanskrisen i 2008.

Tillidens og institutionernes rolle

I sin forskning viser Fehr, at individer har en tendens til at være mere risikovillige i højkonjunktur, hvilket forstærker økonomiske højdepunkter. Derimod bliver de mere forsigtige i krisetider, hvilket fører til et fald i prisen på finansielle aktiver. Han bemærkede, at tillid eller institutionelle regler alene ikke er nok til at sikre effektive økonomiske interaktioner. Tværtimod er både tillid og robuste institutionelle strukturer nødvendige.

Fehr er også medstifter af “FehrAdvice”, hvor han gør empirisk viden tilgængelig for virksomheder. Han advarer dog om, at videnskaben ofte lægger vægt på tro frem for empiri. Det er en farlig tendens, som skal bekæmpes. På baggrund af hans succeser og indsigt tænker Fehr ikke på en mulig Nobelpris og ønsker at tage afstand fra omverdenens forventninger.

Betydningen af ​​Fehrs arbejde er tydelig ikke kun i hans mange priser, men også i hans aktive rolle i det akademiske samfund, idet han publicerede i anerkendte tidsskrifter som American Economic Review og Journal of Political Economy. Hans resultater bidrager væsentligt til den videre udvikling af økonomi og vores forståelse af menneskelig adfærd i økonomiske sammenhænge.