Fødevareproduktion i Østrig: Hvor er købernes bevidsthed?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Artiklen sætter fokus på arbejdet i "Land skaber liv", en forening, der blev stiftet i 2014 for at informere om fødevareproduktion og dens effekter. Grundlæggerne Hannes Royer og Maria Fanninger forklarer, hvordan forbrugerbevidstheden har ændret sig i løbet af de sidste ti år og understreger behovet for gennemsigtighed og obligatorisk oprindelsesmærkning.

Der Artikel beleuchtet die Arbeit von "Land schafft Leben", einem Verein, der 2014 gegründet wurde, um über Lebensmittelproduktion und deren Auswirkungen zu informieren. Gründer Hannes Royer und Maria Fanninger erklären, wie sich das Bewusstsein der Verbraucher in den letzten zehn Jahren verändert hat und betonen die Notwendigkeit von Transparenz und einer verpflichtenden Herkunftskennzeichnung.
Artiklen sætter fokus på arbejdet i "Land skaber liv", en forening, der blev stiftet i 2014 for at informere om fødevareproduktion og dens effekter. Grundlæggerne Hannes Royer og Maria Fanninger forklarer, hvordan forbrugerbevidstheden har ændret sig i løbet af de sidste ti år og understreger behovet for gennemsigtighed og obligatorisk oprindelsesmærkning.

Fødevareproduktion i Østrig: Hvor er købernes bevidsthed?

I en dramatisk opfordring til ansvar påpeger stifterne af foreningen "Land skaber liv", Hannes Royer og Maria Fanninger, den alarmerende uoverensstemmelse mellem forbrugernes ønsker og deres faktiske købsadfærd. "Vi er et hyklerisk samfund," sagde Royer, mens han pegede på konkursen af ​​Norbert Hackls "Labonca" økologiske gård. Trods stigende efterspørgsel efter økologisk producerede fødevarer viser virkeligheden, at kun 4 % af den østrigske svineproduktion er økologisk, og forbrugernes efterspørgsel er endnu lavere end forventet. I 2023 var det generelle økologiske forbrug kun 1,4 %, mens størstedelen eksporteres til Berlin, ifølge Royer i en nylig rapport om fødevareforbrug i Østrig, som udgivet af Lille avis rapporteret.

Foreningen, der siden stiftelsen i 2014 har givet omfattende information om fødevarer, dens oprindelse og påvirkning af miljø og sundhed, understreger behovet for en bevidstgørelsesændring hos forbrugerne. På trods af det informative arbejde er mange mennesker stadig uvidende om, at deres købsbeslutninger placerer direkte produktionsordrer. Denne virkelighed forstærkes af det høje niveau af husholdningernes madspild: 800 euro mad bliver smidt ud hvert år. Fanninger fremhæver, at 70 % af vores beslutninger træffes ubevidst og 90 % træffes følelsesmæssigt, hvilket fremhæver kompleksiteten af ​​købsadfærd. Der er et højt krav om obligatorisk oprindelses- og husdyrmærkning Mit Distrikt en vigtig foranstaltning til at fremme gennemsigtighed og kvalitet i fødevarehandlen.

Kritik af forbrugernes købsadfærd

På trods af opfordringer til mere etisk forbrug ser detailstrukturer ud til at opmuntre tendensen til lavpristilbud. Tal fra 2023 viser, at 44 % af kødkøbene i Østrig foregår under særlige kampagner, mens produkter som øl og kaffe sælges uforholdsmæssigt i kampagner. Dette viser, hvor dybt rodfæstet prisdiskussionen er i købsbeslutninger, hvilket Royer siger, underminerer massive investeringer i dyrevelfærdsinitiativer, når forbrugerne i sidste ende rækker ud efter de billigste priser.

I alt indtager hver østriger 1,5 ton mad hvert år, men det store spørgsmål er, om det stigende ønske om etisk producerede produkter faktisk vil føre til en nytænkning af købsadfærden. Grundlæggerne er fortsat optimistiske om, at øget uddannelse og mere gennemsigtig information om produkter kan føre til bedre bevidsthed og højere kvalitet på fødevarer på sigt, men understreger, at det ultimative ansvar ligger hos forbrugerne selv.