Hedebølge rammer: Europa oplever den tredje varmeste juni nogensinde!

Hedebølge rammer: Europa oplever den tredje varmeste juni nogensinde!

I juni 2025 oplevede verden en af ​​de varmeste måneder nogensinde. Copernicus Climate Change Service (C3S) registrerede en gennemsnitlig ERA5 overfladetemperatur på 16,46°C for måneden, hvilket gør den til den tredjevarmeste juni på verdensplan. Denne temperatur var 0,47 °C over gennemsnittet for juni i perioden 1991 til 2020, mens juni 2024 var den højeste med rekordhøje 16,66 °C. Derudover var juni 2025 1,30°C varmere end førindustrielle niveauer anslået mellem 1850 og 1900, hvilket tydeligt demonstrerer virkningen af ​​menneskeskabte klimaændringer på det globale klima.

Denne ejendommelighed understreges af rapporteringen fra C3S, som udgiver månedlige klimabulletiner på vegne af Europa-Kommissionen. Disse bulletiner er primært baseret på ERA5-reanalysedatasættet, som indsamler milliarder af målinger fra satellitter, skibe, fly og vejrstationer. Dataassimileringsprocessen gør det muligt at producere et konsistent og omfattende skøn over den globale klimatilstand uden at skulle forudsige skiftende forhold i realtid.

Påvirkning af hedebølger

En væsentlig begivenhed i juni var en hedebølge, der ramte store dele af Vesteuropa. Denne hedebølge blev forstærket af rekordhøje havoverfladetemperaturer i det vestlige Middelhav, hvilket afspejler de udbredte klimaændringer, der i stigende grad er blevet dokumenteret i de senere år. Disse ekstreme vejrbegivenheder er en klar indikator for de stigende klimarisici, der truer økosystemer og menneskelige samfund på verdensplan.

Globale overfladetemperaturer er steget med mere end 1,3°C siden 1880, med 2024 omkring 1,55°C over det førindustrielle niveau. De sidste par årtier har set de varmeste temperaturer i over 125.000 år, hvilket har øget presset på regeringer og samfund til at tage hasteforanstaltninger mod klimaændringer. Dette bliver særligt begivenhedsrigt, når man overvejer prognoserne om yderligere opvarmning, som kan variere mellem 1,5 og 5,7 °C ved udgangen af ​​det 21. århundrede afhængigt af emissionsscenariet.

Klimabeskyttelsesforanstaltninger og udsigter

IPCC-rapporten fremhæver, at menneskeskabte drivhusgasemissioner er hovedårsagen til opvarmning af klimasystemet. De nuværende atmosfæriske drivhusgaskoncentrationer i 2024 var 421 ppm for kuldioxid og 1.930 ppb for metan. Ambitiøs klimaindsats kan begrænse temperaturstigningen til 1,5°C til 2,4°C i 2100, men kræver øjeblikkelig og beslutsom handling.

Den tekniske og økonomiske gennemførlighed af at afbøde klimaændringer eksisterer, men det kræver en ændring i energiproduktionen, såsom øget brug af solenergi og vindkraft, samt reduceret kødforbrug og beskyttelse af økosystemer. For at imødekomme udfordringerne fra klimaforandringerne skal samfundene samarbejde internationalt for at tackle den massive trussel fra klimakrisen.