Trump ønsker at genoplive atomvåbentest – hvad ligger bag det?

Trump ønsker at genoplive atomvåbentest – hvad ligger bag det?

Den 6. november 2025 gentog den tidligere amerikanske præsident Donald Trump sine planer om at genoptage atomvåbentestning. Denne meddelelse kommer i en global kontekst, hvor andre lande, især Rusland og Kina, i øjeblikket udvider deres nukleare kapacitet. Trump udtalte, at USA skulle genoptage sine atomvåbentest baseret på andre nationers testprogrammer for at kontrollere og forberede deres systemer. Dette markerer et væsentligt skridt, da den sidste amerikanske atomvåbentest fandt sted i 1992, og siden da har der været et moratorium støttet af traktaten om omfattende atomtestforbud (CTBT).

Kort efter beordrede den russiske præsident, Vladimir Putin, sin regering til at undersøge, om det er tilrådeligt at teste atomvåben. Oplysninger herom bør indsamles fra forsvars- og udenrigsministeriet samt fra efterretningstjenester med henblik på at udvikle mulige forslag til forberedelse og gennemførelse af atomvåbenforsøg. Situationen kompliceres yderligere af rapporter om russiske atomtrusler, herunder dets nye våbensystemer såsom Burevestnik langrækkende atomdrevne missil og Poseidon atomdrevne torpedo.

Uklare testmål og internationale bekymringer

Det nøjagtige formål med USA's planlagte test er fortsat uklart. Observatører har mistanke om, at testaktiviteterne især kan være rettet mod løfteraketter og andre systemer til atombomber. Den amerikanske energiminister Chris Wright understregede dog, at der ikke er tale om atomeksplosioner, men derimod systemforsøg. Trump gav ikke specifikke detaljer om de planlagte tests i sin videobesked, hvilket potentielt giver anledning til bekymring om USA's faktiske retning og hensigt.

Internationale reaktioner på denne udvikling er blandede. Mens Rusland har optrappet sine trusler, reagerer mange udenlandske aktører med mindre bekymring på løfterakettens meddelelse end på tidligere trusler fra Kreml. Eksperter mener, at USA's genoptagelse af atomvåbentestning kan motivere andre lande til at tage lignende skridt og yderligere destabilisere allerede skrøbelige globale sikkerhedsarkitekturer.

Den nuværende tilstand af verdens atomarsenaler

Siden slutningen af ​​den kolde krig har der været et fald i globale atomvåbenlagre på grund af demonteringen af ​​nedlagte atombomber, især i Rusland og USA. Ikke desto mindre fortsætter Kina med at vokse sit atomarsenal hurtigt med omkring 100 nye sprænghoveder om året siden 2023. Intet land har indtil videre gennemført atomprøvesprængninger i 1998, med undtagelse af Nordkorea, som stoppede sine sidste test i 2017.

CTBT, som blev vedtaget i 1996 og ratificeret af de fleste stater, blev ikke ratificeret af USA, og Rusland trak sin ratificering tilbage i slutningen af ​​2023. Politiske forskere påpeger, at det er usandsynligt, at nye nedrustningstraktater vil blive indgået i den nærmeste fremtid, da Rusland og Kina ikke viser nogen interesse i at reducere deres atomvåbenlagre. Eksisterende traktater om ikke-spredning og nedrustning, såsom traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) og traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), er i øjeblikket ikke i stand til at dæmpe de stigende spændinger.

Alt dette peger på en bekymrende udvikling i den globale sikkerhedssituation. Det er stadig at se, hvordan det internationale samfund vil reagere på Trumps udmelding, og hvilke yderligere skridt Rusland og andre nationer vil tage i dette anspændte atomvåbenkapløb.